Oplevelse i foråret

EMNER 1. maj 2007 06:00

Af Grete Stougård, Markvænget 14, Ullits 9640 Farsø: FARVER: Haverslev Kirke er en god oplevelse - lys, venlig og indbydende. Farverne velafstemte. Det er sjældent, at man ser så ”glad” en kirke. Vel - solen skinner ind i det lyse og enkle rum - giver plads til tanker for glæde. Lørdag er der yderligere pyntet til søndagens konfirmation. Bænkegavlene er skiftevis pyntet med blomster og hvide lyd - lyserøde roser på pigesiden blå Iris på drengesiden. De blå Iris understreger blandt andet farven på alter, døbefont og prædikestol. Det var for en gangs skyld en unik oplevelse af et samspil af farver ud fra et grundlæggende farvetema. En helt ny detalje (og måske lidt vovet) er loftet med aftegningen af kirkeskibets kontur, men heri indgår de tre smukke kirkekroner i et overvældende syn og i en helt unik harmoni. Alt i alt er det et sjældent syn med en så bevidst farvesymfoni. Personligt synes jeg, at rummet fremstår perfekt til formålet, (hvis man er sin rolle bevidst som kommunikator) og at det må være en stor glæde at leve op til både rum, ord og forkyndelse i disse opgivelser. Tillykke - tillykke.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...