Oplevelser kan være god økonomi for en by

Få har undersøgt gavnen af kultur- Københavns teatre har gjort det - og her er der penge at tjene

Professor ved Aalborg Universitet Jens F. Jensen tror på, at man kan tjene penge på oplevelser og sågar eksportere dem.foto michael koch

Professor ved Aalborg Universitet Jens F. Jensen tror på, at man kan tjene penge på oplevelser og sågar eksportere dem.foto michael koch

FREDERIKSHAVN:Musicalen Lysets land, Tordenskiolddagene, Bill Clinton, Dana Cup, Skagen Festival, og Rockparty på Knivholt. Altsammen oplevelser i Frederikshavn Kommune. Oplevelser, som blandt andet skal trække flere besøgende til området og dermed skabe arbejde til os, der bor her. Spørgsmålet er så om, der rent faktisk er god økonomi i oplevelsesøkonomi? Det er svært at måle og der ikke mange i Danmark, der har undersøgt sagen. - Men der kan der være god økonomi i kulturelle begivenheder, oplyser professor ved Aalborg Universitets Jens F. Jensen, der er leder af ApEX, center for anvendt oplevelsesøkonomi. Han henviser til en ny undersøgelse fra sommeren 2007 af de københavnske teatres økonomiske effekt på samfundet. En analyse, som blandt andre Københavns Handelshøjskole står bag. - Undersøgelsen var baseret på 13 teatre og den viste blandt andet, at den økonomiske samfundseffekt af teatrenes aktivitet er 1,8 gange teatrenes samlede omsætning. Og ser man på den omsætning teatrene er med til at få i gang i København i forhold til det offentlige tilskud de får kan man gange med 3,3 krone. En krone i tilskud betyder altså 3,3 gange så mange penge i omsætning. Den kommer på at gæsterne bruger transport, café- og restaurantbesøg, overnatninger i forbindelse med besøget i teatret. I følge professor Jens F. Jensen tegner undersøgelsen et billede af sammenhængen mellem teatrenes omsætning, tilskud, publikums forbrug og den samlede samfundseffekt, og den viser at et tilskud til teatre samfundsøkonomisk kan betragtes som en god forretning. Jens F. Jensen mener, at tilsvarende analyser af events, musikfestivaler, museer og attraktioner ville give andre tal, men de vil være sammenlignelige med teatertallene. - Analysen af Københavns teatre er derfor relevante i forhold til kommunernes prioriteringer af tilskudsordninger til kulturelle institutioner og events, siger han og tilføjer: Generelt set er de midler, der afsættes til kulturaktiviteter en investering i et erhvervsområde, der både beskæftigelsesmæssigt, økonomisk og når det gælder kulturprodukter som musik, film, tv, computerspil og så videre også eksportmæssigt bidrager væsentligt til den nationale økonomi, mener han. Kultursatsningen kan også ændre et områdes image, hvor Horsens er det mest kendte eksempel. Byen har med store koncerter fået ændre opfattelsen af at være en by med et stort fængsel til en by, hvor der sker noget. Der er faktisk flere folk, der flytter til området end folk, der forlader Horsens. - De lokalområder, der satser på et bredere kulturudbud, bliver mere attraktive at bo i, så det fastholder de bosiddende og tiltrækker nye tilflyttere, virksomheder og dermed også investeringer, mener Jens F. Jensen.