EMNER

Opløsning af erhvervs-forening

PANDRUP:Pandrup Erhvervsrådsforening holder en ny ekstraordinær generalforsamling 12. december i nutidshuset i Pandrup. Det eneste punkt på dagsordenen er en opløsning af erhvervsrådsforeningen som er en konsekvens af den kommende kommunesammenlægning, hvor der er dannet en ny fælles forening for de fire kommuner. Ved erhvervsrådsforeningens ekstraordinære generalforsamling 22. november blev det enstemmigt vedtaget at opløse foreningen, men da mindre end 2/3 af foreningens medlemmer deltog, kræver vedtægterne, at forslaget genfremsættes på endnu en ekstraordinær generalforsamling.