Litteratur

"Opmålingen af verden"

Teorien om normalfordelingen er af den fremragende tyske matematiker Carl Friedrich Gauss. Gauss var et matematisk vidunderbarn, der som treårig fandt fejl i sin fars regnskabsbøger. Gauss' arbejde som voksen er stadig af betydning for matematikken. I 2006 udkom på dansk romanen "Opmålingen af verden", hvor Gauss er den ene hovedperson. Den kendte tyske naturforsker Alexander von Humboldt er den anden. Om historien er sandfærdig, skal ikke afgøres her, men den er yderst underholdende og en god introduktion til et par af videnskabshistoriens store skikkelser.