EMNER

Opposition får frontpost

{ NAIROBI: Oppositionen i Kenya vandt i dag formandsposten i parlamentet. Dermed har oppositionen bekræftet sin dominans i parlamentet og signaleret, at den er i stand til at give præsident Mwai Kibaki problemer med lovgivningsarbejdet efter hans omstridte valgsejr. Efter tre valgrunder blev kandidaten for oppositionsalliancen Den Demokratiske Orange Bevægelse (ODM) Kenneth Marende valgt til formand. Det skete ved et meget stormfuldt første møde i parlamentet efter den strid, der er opstået i kølvandet på parlaments- og præsidentvalget i Kenya den 27. december i fjor. Striden har udløst en bølge af politisk og etnisk vold, der har kostet over 600 mennesker livet. /ritzau/Reuters