Oppositionen går frem - regeringen tilbage

1. september 2003 06:00

} KØBENHAVN: Oppositionen i Folketinget har vundet terræn siden valget i 2001. Hvis der var valg nu, ville den vinde 85 mandater mod 77 ved valget, mens VK-regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti tilsammen kan samle 90 mandater - syv færre end ved valget. Det viser en meningsmåling, som Gallup har foretaget for Berlingske Tidende. I oppositionen er De Radikale højdespringeren med 7,4 procent af stemmerne, og det vil give partiet 13 mandater i Folketinget - fire flere end ved valget. SF følger trop, og vil kunne få tre mandater flere, hvis der var valg nu. Med 8,3 procent af stemmerne står partiet til at få 15 mandater. Socialdemokraterne får tilslutning fra 29,5 pct. af vælgerne og ville give 53 mandater - en gevinst på et mandat i forhold til valgresultatet. På den borgerlige fløj har Venstre uændret tilslutning fra 31,2 procent af vælgerne som ved valget, mens De Konservative med 8,4 pct. af stemmerne gået tilbage med et mandat til 15, mens støttepartiet Dansk Folkeparti går tilbage med tre mandater til 19 pladser til Folketinget. De øvrige mindre partier på den borgerlige fløj får ikke stemmer nok til at blive valgt ind i Folketinget. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...