Opråb: Fagligheden under pres

Hvorfor taler ingen om fagligheden i ældreplejen, spørger FOA Frederikshavn

FOA Frederikshavn vil have politikerne til at forholde sig til fagligheden i hjemmeplejen. <i>Peter Broen</i>

FOA Frederikshavn vil have politikerne til at forholde sig til fagligheden i hjemmeplejen. Peter Broen

Af Jens Nielsen, sektorformand, Social og sundhedssektoren

Constantiavej 35, Frederikshavn

KV13:I den kommunale valgkamp er hjemmeplejen blevet et varmt emne, alle taler service men næsten ingen taler om FAGLIGHED !

I FOA Frederikshavn er fagligheden forudsætningen for god service men hvordan står det til med fagligheden? Desværre ikke for godt, og hvem har så skylden for det? ja rigtigt gættet politikerne. Det er politisk besluttet at bruge BUM modellen og dette system til gode ser systemets behov frem for borgerens behov. På den ene side er der ønske om, at brugeren er i centrum, men på den anden side er der samtidig stigende fokus på, at de økonomiske rammer overholdes på bekostning af fagligheden. Frontlinje medarbejderne i hjemmeplejen og ledelsen har derfor dårlige vilkår for at sætte fagligheden på dagorden.

Især på demens området-det område hvor borgeren og de pårørende er mest sårbare og har det største behov for en helheds faglighed. Kommunes Demens politik er mest af alt pæne hensigtserklæringer uden faglige teorier som grundlag for plejen.

Den teori som giver den bedste omsorg samt forbyggende og sundhedsfremmende pleje er den engelske psykolog Tom Kitwoods teori om de vigtigste behov hos personer med demens. De steder hvor den faglige teori bliver brugt er resultaterne følgende: større livskvalitet for borgeren, bedre samarbejde med borgeren og pårørende, øget faglighed og arbejdsglæde, færre genindlæggelser og minimum af magtanvendelse for at undgå omsorgssvigt.

Vil kommunen give en omsorgsfuld og faglig pleje er efteruddannelse af personalet og oprettelsen af tværfaglige demensteams begyndelsen men langt fra nok. Selve BUM modellen skal justeres så enkelt ydelser fremover gives i pakke visitationer til især demente borgere. Det at visiter i helheds pakker bruges i nogle kommuner og åbner op for at personalet få tid til faglige refleksioner som er grundlaget for et helhedssyn. De største udgifter i hjemmeplejen bliver i fremtiden inden for demens området, derfor vil det på sigt også medfører de største besparelser hvis politikerne tør at løfte fagligheden med den viden som findes på området.

I FOA er medlemmerne klar til dialog og samarbejde

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.