Oprejsning for Lindholm

Efter sidste weekends lussing på 1-9 mod Marienlyst i 2.division vest i fodbold, fik Lindholm lørdag eftermiddag en tiltrængt sejr.

Tidlig jubel hos Lindholm - men det forstummede i anden halvleg mod Skovbakken. Arkivfoto: Claus Søndberg.

Tidlig jubel hos Lindholm - men det forstummede i anden halvleg mod Skovbakken. Arkivfoto: Claus Søndberg.

På eget græs vandt de rødblusede med overbevisende 3-0 mod Kjellerup. Lindholm kom foran to minutter før pausen ved Karsten Viborg. Morten Thøgersen fordoblede føringen tyveminutter inde i anden halvleg, og to minutter før slutfløjtet cementerede anfører Thomas Quorning sejren. De tre point er uhyre vigtige for Lindholm, som var kommet faretruende tæt på nedrykningsstregen. Med sejren har Lindholm nu seks point til stregen, og nordjyderne har gode muligheder for at tage yderligere afstand i efterårets sidste kamp i næste weekend. Her kommer bundholdet Viby på besøg i Lindholm. Som et kuriosom kan i øvrigt nævnes, at Viby lørdag hentede sæsonens blot andet point ved at spille 3-3 ude mod Marienlyst, som jo lammetævede Lindholm for en uge siden.