Opretter 5-10 nye fleksjob

På den ene side står skolerne med et ønske om renovering af legepladser, og på den anden side står en flok ledige fleksjobbere, der ønsker sig arbejde med forefaldende, praktisk arbejde.

Der er plads til begejstring, når en ny legeplads tages i brug. Det er knap så sjovt at finde penge til vedligehold. Arkivfoto: Henrik Louis

Der er plads til begejstring, når en ny legeplads tages i brug. Det er knap så sjovt at finde penge til vedligehold. Arkivfoto: Henrik Louis

Beskæftigelsesudvalget syntes derfor det var en smart idé at oprette en fleksjobgruppe til at stå for vedligeholdelse af legepladser og andre forefaldende opgaver ved skoler og institutioner i Brønderslev Kommune. Udvalget mangler dog 127.000 kr. til projektet. Penge som økonomiudvalget siger nej til at finde andre steder på kommunens budget. Projektet har været sendt frem og tilbage et par gange, og nu påtager beskæftigelsesudvalget sig at finde pengene på sit eget område. - Vi har ikke fundet pengene endnu, men beskæftigelsesudvalget vil gerne i gang med projektet med opstart 1. april 2012, oplyser Gitte Krogh (V), formand for beskæftigelsesudvalget. Når det netop skal i gang til april skyldes det, at Det Lokale Beskæftigelsesråd har påtaget sig at betale for en teamleder, der efter planen ansættes 1. april. fyt

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.