Fodbold

Oprør fra hjertet

Kærligheden til andre skal vinde over tidens selvoptagethed

- Det vigtigste i livet er, hvordan vi har det med hinanden, mener Susanne Broeng, fra i dag leder af Kempler Instituttet, landets største uddannelsescenter for familieterapeuter. foto: Per Kolind

- Det vigtigste i livet er, hvordan vi har det med hinanden, mener Susanne Broeng, fra i dag leder af Kempler Instituttet, landets største uddannelsescenter for familieterapeuter. foto: Per Kolind

Susanne Broeng er nok den, der herhjemme ved mest om, hvordan kærligheden har det i de danske familier. Eller rettere, hvordan den kan trives endnu bedre. Som familieterapeut med mere er det hendes job. Og hun er faktisk så god til det, at hun er blevet chef for os alle sammen. I overført betydning, selvfølgelig. Fra i dag, 1. juli 2007 er kvinden fra Hals leder af og hovedaktionær i Kempler-instituttet, det største og mest estimerede center for uddannelse af familieterapeuter - foreløbig 1600 af dem. Det gør hende til en af dem, der får allerstørst betydning for ikke bare de titusindvis af danske familier, der er i kontakt med en terapeut, når livet skal gøres bedre, end de selv kan magte. Også danske virksomheder og ikke mindst skoler, børnehaver og andre institutioner bruger Kempler-terapeuter til at gøre arbejdspladsen bedre for dem selv og de børn og voksne, der kommer til dem hver dag. Kempler Instituttet har stor succes. Og det kan synes helt absurd, når noget af det første, dets nye leder taler om, er, at hun i den grad er i opposition til tidsånden. Hun ser ellers moderigtig ud her en solrig eftermiddag i Aalborg. Er vakker, farverig og chik, som man er, når man mødes på Café Stygge Krumpen til kaffe og kildevand. Hun syner tjekket og tidssikker - som en af dem, vi andre kigger efter og lytter til for at finde ud af, hvad vi skal sige og gøre for at være med på noderne - både i tøj og tanker. Alt for selvcentrerede Men så snart hun begynder at sige noget, er det tydeligt, at hun absolut ikke er moderigtig. - Kærlighed og kildevand er selve livet. Det tror jeg ikke, nogen for alvor er uenig i. Men i øjeblikket er der alt, alt for mange, der mest går op i kærligheden til sig selv, konstaterer Susanne Broeng, 45 år. Det er ikke fordi mennesker, der lever i dag, som sådan er mere selvglade end før. - Det ligger i tiden, at vi skal være selv-centrerede. Vi bliver pressede, er stressede, verden er kæmpestor. Det alene får os til at holde om os selv. Når det politiske klima så oveni lærer os, at vi er vores egen lykkes smed og allerede fra barnsben konstant måles med andre gennem test, så kommer coaching og selvudvikling på mode. Susanne Broeng er ikke bange for at tale Roma midt imod, men hun har også noget at have sine synspunkter i. I over 20 år har hun arbejdet med at gøre livet bedre for andre. Hun har været socialrådgiver, leder af behandlingssted for børn, skrevet bøger, praktiseret som terapeut med meget mere. Hun mærker samfundets forandringer i de mennesker, hun arbejder med. - Coaching og lignende er blevet så store succeser, fordi det handler om at give den enkelte redskaber til at bedre sin egen udvikling. Det er teknikker til at gøre ens eget liv bedre. For ens egen skyld. Det passer godt med, at man både i skole og på job skal have ansvar for, hvad man lærer og laver og ovenikøbet evaluere sig selv. Jeg synes bare, det er hjerteløst. For Susanne Broeng at se lægges der alt for meget over på den enkelte. Så meget, at den enkelte ikke kan magte ret meget andet end af se på sig selv. Og det skubber til kærligheden. - For mig er forholdet mellem mennesker det vigtigste. Susanne Broeng vil til enhver tid forsvare kærligheden mellem mennesker som værende det bærende, det afgørende i livet. - Men med selvcentrering skubbes der til den opfattelse af kærlighed. Nu bliver kærlighed noget, man skal have hver især. Men kærlighed er noget, man giver, fortæller hun. Under pres Det er ikke fordi, mennesker som sådan elsker hinanden og deres børn mindre end før. Faktisk kan man endda sige, at kærligheden fylder mere end nogensinde. Mens man før blev gift før at arbejde sammen for at brødføde familien og føde børn, der også kunne arbejde, er man i dag ikke afhængige af hinanden materielt. - I dag er kærligheden limen i forholdet. Mistes kærligheden kan både kvinden og manden etablere sig hver for sig, Det giver frihed, en vigtig og værdifuld frihed, men sætter også kærligheden under pres, konstaterer Susanne Broeng. Det er ikke umuligt, langt fra, men det kræver hårdt arbejde. Og vilje. Især i en tid, hvor man hele tiden mindes om kun at tænke på sig selv og sin udvikling. - Mange er rigtigt gode til at tage hånd om deres familie, men flere og flere kommer til f.eks. os, fordi de ikke har det godt nok. De elsker hinanden, men mærker ikke kærligheden, erfarer hun. De har måske for travlt, er blevet vaner for hinanden, er pressede. Mange har prøvet med coaching og andet, hvor de fokuserer på, hvad de selv skal gøre for selv at få det bedre. De har prøvet systemer og planer og aftalt at udskyde kærligheden til efter børnene er vokset op, forfremmelsen i hus, denne opgave er overstået... - De tror - og får at vide af tiden, at kærligheden er noget i en selv, som de selv kan styre. Men kærlighed er relationen mellem mennesker. Og den kan man ikke styre. Man kan vande den - med kildevand... - og man kan opleve den, men først når man sætter relationen højere end en selv. Når man under den anden noget. Når man er uselvisk, pointerer Susanne Broeng og fortsætter: - Sker det, er kærligheden en livsgnist uden lige. Så giver den hver enkelt mor, far, kæreste, barn en følelse af, at det er godt, at man er til. Simpelthen. Pas på kravene Susanne Broeng kan sagtens se, at vi i dag bruger mere tid, flere penge på kærlighed. Film, tv, weekendophold for to, ferie med børn i fokus, forkælelsesgaver og andet bruges der millioner af kroner på. Men de hjælper ikke hverken børn eller voksne, hvis kærligheden kun gives for noget, man har gjort. Hvis barnet f.eks. kun får knus, når det har tegnet en tegning eller gået med hunden. Eller den daglige kommunikation med ens elskede kun handler om indkøb og børn. - Det handler om at tænke på kærligheden på en anden måde. Det er mest tydeligt i de familier, der er mere pressede end de fleste, f.eks. familier med børn med usynlige handicap, som jeg derfor har skrevet en bog om. I de familier er der tit så meget skæld ud, fordi børnene ikke kan gøre som alle andre. Det kan føre til, at børnene ikke mærker, at de bliver elsket, selv om forældrene rent faktisk elsker dem højt. Forældrenes kærlige følelser bliver bare ikke til så mange kærlige handlinger, fortæller Susanne Broeng og uddyber: - Forældrene er pressede og fanget i samfundets syn på mennesket: At vi kun er det værd, vi gør korrekt. Det er det menneskesyn, de møder i skolen og på deres arbejdsplads. Og som deres børn ydmyges i. - Hvis vi tænker på kærligheden som en relation mellem mennesker i stedet for noget, vi hver især har og skal have, så vokser den, mener Susanne Broeng og ved godt, det lyder banalt. Det samme gør hendes svar på, hvorfor Kempler Instituttet har sådan en succes, når hun som dets chef taler tidsånden midt imod? - Det er fordi, vi har med fagfolk at gøre. Og de ved, at det virker - det, de lærer hos os, lyder den simple og selvsikre forklaring fra Kemplerchefen, der derfor ikke ser det som sin opgave at forandre indholdet i og tankerne bag uddannelserne. - Nej. Tværtimod. For mig at se er der mere brug for os end nogensinde før. Vi er et alternativ til al den selvcentrering. Og det er da en kæmpeopgave at slås for kærligheden mellem mennesker.