Oprør mod LO

Regeringen havde igen nøjagtig for en måned siden bragt spørgsmålet om eksklusivaftaler op til debat i Folketinget med et lovforslag om at forbyde denne foreningstvang.

Arbejdsmarked 15. februar 2005 21:45

I dag tilslutter Frank Jensen, den måske kommende formand for Socialdemokratiet, sig så koret, der ønsker tilskud til Socialdemokratiet fra de fagforeninger, mange er tvungne medlemmer af på trods af, at det kun er ganske få år siden, man vedtog, at bidraget til Socialdemokratiet skulle være frivilligt, hvad det i øvrigt aldrig er blevet i praksis. Fagforeningerne har nemlig hele tiden ydet tilskuddet til Socialdemokratiet. Det, der er tale om nu, er kun et spørgsmål om, at man på den konto kan hæve tilskuddet. Jeg håber de menige medlemmer under LO snart gør oprør mod den fagforeningstyranni, i stedet for at lade sig trække rundt i manegen som slagtekvæg. Hvor er disse stenrige fagforeninger henne, når deres medlemmer mister arbejdspladser?

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...