Oprør mod SF-ledelse

KØBENHAVN: SF’s ledelse med Holger K. Nielsen og Aage Frandsen i spidsen er gammel og træt. Partiets profil er for svag, og ledelsen er ikke lydhør overfor nye ideer. Sådan lyder noget af den kritik, der for nylig har fået flere SF’ere til at forlade centrale poster i partiet. I går kulminerede den interne splid med en diskussion på partiets hovedbestyrelsesmøde. - Den ledelse, vi har, er ikke lydhør nok overfor nye ideer, den er ikke kreativ nok, og så virker den træt. Når folk spørger mig ”hvor er SF henne?”, så har jeg svært ved at svare, siger Gitte Terp Henriksen, der i sidste uge valgte at forlade forretningsudvalget i protest, til Ritzau. Hun trak sig sammen med et andet medlem, Thomas Søby, og de forklarede, at deres afgang skulle ses som en kritik af partiledelsen. - Vi mangler simpelthen en B-kæde, fordi så mange unge har smidt håndklædet i ringen. Jeg oplever det sådan, at vi mange gange bliver stillet over for et fait accompli, når vi møder op i forretningsudvalget. Og hvis vi er i dissens, så virker det som et personligt oprør mod partiformanden, sagde Thomas Søby til Information. Få dage senere meddelte partiets næstformand, Jane Findahl, at også hun træder tilbage. Jane Findahl begrundede sin exit med, at hun skal læse psykologi, men Ritzau erfarer, at Jane Findahl er enig i hovedparten af kritikken. Holger K. Nielsen holdt på gårsdagens hovedbestyrelsesmøde et oplæg, hvor hovedbudskabet var, at debatten i forretningsudvalget burde holdes indenfor forretningsudvalget og ikke drages ind i hovedbestyrelsen. Sådan opfattede flere det i al fald, og det får Gitte Terp Henriksen til at gå endnu skarpere til angreb mod partiformanden. - Hovedbestyrelsen kunne beslutte at tage en debat om de her ting, men nej. Hele øvelsen går ud på at lægge en dæmper på kritikken. Jeg har ikke tænkt mig at deltage i arbejdet i forretningsudvalget igen, før vi har fået en ny ledelse, siger Gitte Terp Henriksen, der bruger SF’s debat om en kommende kommunalreform som et eksempel på den manglende lydhørhed fra ledelsens side. - De holdninger, som vi skulle tage stilling til i forbindelse med kommunalreformen, fik vi præsenteret i sidste øjeblik af blandt andre Aage Frandsen. Det betød, at vi ikke kunne nå at få indflydelse på debatten og komme med forslag, før det var for sent, siger Gitte Terp Henriksen. SF’s folketingsgruppe har i dag to ansigter, der kan betegnes som yngre. Det er Morten Homann og Kamal Qureshi, der begge blev valgt ind ved seneste folketingsvalg. - Jeg synes, det er vigtigt at tænke i en løbende fornyelse, siger Morten Homann, der ikke ønsker at kommentere sagen yderligere. Senere i går var der valg til de tomme poster i forretningsudvalget. Som det er nu, har partiet to næstformænd, men meget tyder på, at Jane Findahls post ikke kommer på valg, mens Mette Feifer, der er SF’s anden næstformand, fortsætter alene. I løbet af fem år har tre næstformænd sagt farvel til SF. I 1999 var det Christine Antorini og for et år siden var det Thorstein Theilgaard, der trak sig. Holger K. Nielsen kan ikke forstå kritikken fra Gitte Terp Henriksen. - Jeg synes ikke, den er rimelig. Jeg mener, at alle i SF har gode muligheder for at få deres synspunkter frem, også de yngre kræfter. Men hvis der er nogle konkrete kritikpunkter af ledelsesstilen, så må vi jo se på det, siger partiformanden til Ritzau. Han afviser, at ledelsen i SF forsøger at dæmpe kritikken og undvige diskussionen om fornyelse og generationsskifte i partiets top. - Jeg er meget bevidst om, at der skal være et generationsskifte i SF, og det finder vi også ud af stille og roligt, siger Holger K. Nielsen. Det er da heller ikke alle yngre kræfter i partiet, der kræver nye ansigter i partitoppen. - Diskussionen handler alt for meget om, hvem der er gammel og grå, og for lidt om den politiske udvikling i SF. Faktisk er der en stor gruppe af yngre kræfter i partiet, som jeg selv tilhører, der støtter den reformlinje og den organisatoriske udvikling, som Holger har sat i gang. Vores opgave er at forny SF, så vi kan fremstå som et brugbart alternativ til den borgerlige regering, og det er umuligt at komme videre i den proces, så længe der fokuseres så ensidigt på personspørgsmålet, siger Trine Bendix. /ritzau/