Udland

Oprørere boykotter fredsproces i Sydsudan

Fanger skal løslades, og Ugandas hær skal forlade Sydsudan, før oprørerne sætter sig til forhandlingsbordet.

Oprørerne i Sydsudan har besluttet at boykotte mandagens fredsforhandlinger, som har stået på over en længere periode med sporadiske samtaler for at bringe en ende på den væbnede konflikt i det østafrikanske land.

Fredsprocessen er henlagt til nabolandet Etiopiens hovedstad, Addis Abeba, hvor repræsentanter fra regeringen og oprørerne tidligere har siddet over for hinanden.

Oprørerne kræver blandt andet fanger løsladt, før de vil vende tilbage til forhandlingsbordet.

- Vi informerer hermed alle parter om, at vi boykotter de kommende fredsforhandlinger, som var planlagt i dag i Addis Abeba, skriver oprørerne i en udtalelse.

Riek Machars oprørsgruppe kræver samtidig, at Ugandas hær, der støtter præsident Salva Kiirs regeringshær, trækker sig ud af Sydsudan.

Flere tusinde har mistet livet i konflikten, der brød ud sidste år i Sydsudan, der er verdens yngste land fra 2011.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.