Oprøret der blev væk

BØGER Morten Bendix Andersen og Niklas Olsen: "1968 – dengang og nu" 68erne sidder på magten, siges det. Lad os sige 68erne var 22 år gamle i 1968. 2005 – 1968 = 38 + de 22 år = 60. Til alle tider har det vel været gældende, at de 60-årige har siddet på flæsket, på de indflydelsesrige stillinger, på magten. I særdeleshed, hvis de havde fået en uddannelse fra en højere læreanstalt. Siden 1968 er der opstået mange myter – en veritabel kløft mellem de historiske begivenheder og eftertidens forestillinger om samme. Det skal dog nævnes, at eftertiden er begyndt at operere med begrebet post-68ere. Så er man lidt mere frit stillet med hensyn til begrebets indhold, samtidig med at man knytter en forbindelse til det fatale årstal. Det lille forlag, Tusculanum med base på Københavns Universitet, har udgivet en antologi, der beskriver hændelserne dengang og trækker tråde op gennem 80erne og 90erne. Bidragene er lagt videnskabeligt an. Læseværdigheden svinger fra dødinteressant til gabende kedsommeligt. Men der er et par personlige beretninger som krydderi, bl. a. provoen Ole Grünbaum. Han kendes nu som IT-debattør, der tidligt havde øje for f. eks. demokratisering af informationsadgangen via internet. Grünbaum omtaler, ligesom flere andre bidragydere, nogle brudflader i kulturen: det anti-autoritære, det alternative, det grønne, feminismen, individualiseringen og globaliseringen. Disse begreber er i vid udstrækning overtaget af teknologien, af markedet og inkorporeret i kulturen. Hvorimod de venstreorienterede er stivnet i ideen om en stærk stat. Efterkrigstidens amerikanisering af kulturen blev kun på overfladen eller måske midlertidigt anfægtet af oprøret. Der er stort set kun myten tilbage. Per Pilekjær kultur@nordjyske.dk Morten Bendix Andersen og Niklas Olsen: "1968 – dengang og nu". 364 sider, 198 kr. Museum Tusculanums Forlag

Forsiden