Oprydning i kosttilskud

Der er udsigt til bedre kontrol med kosttilskud. Der vil dog stadig være en gråzone af produkter, som både er kosttilskud og lægemidler, og kosttilskud skal stadig ikke godkendes

Forbrugerne kan se frem til skærpet kontrol med kosttilskud, der hidtil har befundet sig i en gråzone mellem mad og medicin. Nye regler skal sætte en stopper for kosttilskud, der uden dokumentation lover forbrugerne, at de kan lindre eller helbrede sygdomme. Derimod slipper producenterne af kosttilskud fortsat for at oplyse om kendte risici, og produkterne skal ikke godkendes, før de må sælges. Forbrugerne er vilde med kosttilskud og spiser dem i stort omfang for at opnå større sundhed, lindring, helbredelse eller i håb om at slanke sig. Kosttilskud for mindst en milliard kroner langes over disken hvert år i helsekostbutikker og supermarkeder og helsebutikker og sælges via internetfirmaer, homeparties, postordre og annoncer i kuponhæfter, tidsskifter og magasiner. Der menes at være flere tusinde forskellige typer kosttilskud i handel. Men markedet er uoverskueligt og forvirrende, og trods kosttilskuddenes store popularitet, har reguleringen og kontrol af dem hidtil været begrænset, og i en del tilfælde er virksomheder blevet afsløret i at sælge ulovlige og i nogle tilfælde sundhedsfarlige kosttilskud. Ny lovgivning løser nu nogle af disse problemer. Først og fremmest ved at luge ud i de kosttilskud, der reelt har karakter af lægemidler. Hidtil er forbrugerne i vidt omfang stødt på produkter, der blev solgt både som kosttilskud og lægemiddel samt produkter, der blev solgt som kosttilskud, selvom de reelt var lægemidler. Ved at sælge produktet som kosttilskud slipper producenten nemlig for de langt skrappere krav til dokumentation af og information om virkning og eventuelle bivirkninger, som gælder for naturlægemidler, der betragtes som medicin og dermed skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen. Lettere kontrol Blandt de mange produkter der sælges både som naturlægemidler og som kosttilskud er fiskeolie, ginseng, tranebær, ginkgo biloba og echinacea. Men nu sættes der en stopper for den praksis - stort set. Fremover skal produkterne anmeldes, og produkter, der allerede findes på markedet som lægemidler kan som hovedregel ikke også sælges som kosttilskud, fortæller kontorchef i Fødevarestyrelsen, Else Molander. Forbrugerne vil dog fortsat kunne støde på fiskeolie og enkelte andre produkter, der både sælges som kosttilskud og lægemiddel. Men Else Molander forventer, at gråzonen mellem kosttilskud og lægemidler bliver mindre og kontrollen bedre. - Mange producenter vil gerne markedsføre sig på, at deres produkter har en helbredende virkning, selvom det ikke er tilladt for kosttilskud, men nu bliver det præciseret, at hvis et produkt har lægemiddelvirkning, skal det kunne dokumenteres, og som hovedregel skal produktet godkendes som lægemiddel eller naturlægemiddel, siger hun. De nye krav, som producenterne af kosttilskud skal følge senest fra næste sommer, er en følge af fælles EU-regler. Ingen mærkning Fødevarestyrelsen har også nedsat en specialenhed, der skal bistå fødevareregionerne i at højne kontrollen og komme vildledning og snyd i helsekostbranchen til livs. Arbejdsgruppen, som blev nedsat af tidligere fødevareminister Mariann Fischer Boel (V), anbefalede bedre kontrol og anmeldelsespligt for kosttilskud, sådan som det nu gennemføres. Men arbejdsgruppen mente også, at der er behov for mærkning af kosttilskud med kendte risici og foreslog en offentlig tilgængelig database med oplysninger om de enkelte produkter. Det sker jævnligt, at Fødevarestyrelsen må rykke ud med advarsler mod specifikke kosttilskud, fordi de har sundhedsfarlige bivirkninger. Eksempelvis har styrelsen måtte advare om, at både ældre mænd og kvinder med højt indhold af A-vitamin i blodet fra kosten og kosttilskud løber en større risiko for knoglebrud som følge af knogleskørhed. Kvinder med brystkræft bør heller ikke tage kosttilskud med soja, som kosttilskud-producenter markedsfører som alternativ til hormonpiller for kvinder i overgangsalderen. Hverken den foreslåede database eller obligatorisk mærkning af kendte risici for bivirkninger ved kosttilskud bliver imidlertid til noget. For enkelte typer kosttilskud stilles der i forvejen krav om mærkning af risici. Eksempelvis skal kosttilskud med beta-caroten være mærket med, at de ikke bør anvendes af rygere, da beta-caroten i store doser har vist sig at øge forekomsten af lungekræft hos rygere. Kosttilskud er ifølge lovgivningen mad og derfor ikke underlagt nogen form for forhåndsgodkendelse, og det ændrer de nye regler heller ikke på. Dog indeholder EU-reglerne en positivliste over de vitaminer og mineraler, der må anvendes i kosttilskud, og det er hensigten på længere sigt også at fastsætte nærmere regler for anvendelsen af andre stoffer og udtræk fra planter. Helsekostbranchen har gennemført en underskriftsindsamling i protest mod de kommende skærpede regler for kosttilskud. Branchen anser de danske myndigheders fortolkning af EU's nye regler for at være så striks, at det vil tvinge en række almindelige og uskadelige kosttilskud væk fra det danske marked. Fødevarestyrelsen har udarbejdet en vejledning til de nye regler, og vejledningen har netop været til høring. Danske producenter og leverandører af vitaminer, mineraler, andre næringsstoffer og naturlægemidler tager skarpt afstand fra den udsendte vejledning, og via deres brancheforening Vitalrådet anbefaler de, at vejledningen laves om fra grunden. Vitalrådet mener, at det er relativt let at få det indtryk, at Fødevaredirektoratet ganske enkelt ønsker begrebet "kosttilskud" afskaffet i Danmark.