EMNER

Oprydning med omtanke

Farvel til den såkaldte fristad Christiania. Og goddag til en ganske almindelig, "normaliseret" bydel i København, hvor ganske almindelige mennesker kan bo. Sådan lyder de ambitiøse planer, som VK-regeringen netop har fremlagt, takket være dels justitsminister Lene Espersen, som forudser, at ikke alle på stedet kommer til at flytte frivilligt, dels forsvarsminister Svend Aage Jensby, som er involveret, fordi Forsvarsministeriet ejer hele området. I første omgang er det meningen, at hashandlerne på stedet, først og fremmest samlet om godt 30 boder på den berygtede Pusher Street, ikke bare skal stresses, men storstresses ved, at politiet får til opgave at sætte ind med endnu flere razziaer. Hele området skal endevendes ved storstilede politiaktioner. Og så skal der sættes særligt ind mod de mange, der ulovligt køber hash på stedet. Derefter er det meningen, at der stille og roligt - ikke med bulldozere,. men med omtanke, som politikere fra Venstre har udtrykt det - skal ryddes alvorligt ud i boliger og andre bygninger på den tidligere Bådmandsstræde Kaserne og Ammunitionsareal med det formål at skabe et rekreativt boligområde. Umiddelbart er det nu nok lidt for naivt at tro, at et nyt, grønt, rekreativt område uden videre vil skræmme hashhandlerne væk. Er det overordnede formål at fjerne alt, hvad der i dag bliver forbundet med netop Pusher Street, er det nødvendigt at ændre området radikalt, så det på ingen måde signalerer Christiania. Uanset hvad VK-regeringen når frem til - vel nok med støtte fra først og fremmest Dansk Folkeparti - vil det virke hårdhændet, ikke mindst på de lokale beboere, der taler om et åndehul med større rummelighed end i resten af samfundet. Men dels kommer man ikke uden om, at Christiania er blevet skabt ved en regulær tag-selv-aktion, en aktivist-besættelse i sommeren 1971, altså en ulovlig handling, som af hensyn til andres retsbevidsthed ikke bare kan gøres lovlig og udråbes til "socialt eksperiment". Dels kan man ikke på én gang have fritsvævende idealer om ville at sætte sig uden for samfundet og dets regler - og så samtidig leve af midler fra det selvsamme samfund, altså nyde uden at yde.