Fodbold

Oprykkere tørner sammen på Mors

Mors-Thy møder hjemme ligaens positive overraskelse, Nordsjælland.

Jonas Aaen og Mor-Thy møder søndag i egen hule Nordsjælland. Akrkivfoto

Jonas Aaen og Mor-Thy møder søndag i egen hule Nordsjælland. Akrkivfoto

Søndag tørner Mors-Thy Håndbolds herrer i egen hule sammen med oprykkerkollegaerne fra Nordsjælland, og inden sæsonen lignede det en af de kampe, hvor MTH skulle have en god chance for at få point på kontoen, men Nordsjælland har været en af ligaens positive overraskelser. Sjællænderne er ubesejret i de seneste fire turneringskampe. Senest blev det til en sejr hjemme mod Viborg, og forinden har holdet spillet uafgjort mod både FCK og BSV. - Jeg tror, at chancerne er 60-40 i deres favør. Vi er selvfølgelig sultne efter at vise, hvad vi kan efter det, vi lavede i Skjern, men vi må også være realistiske. Vi vil da gøre alt hvad, der står i vores magt for at få point, siger MTHs cheftræner Per Hvass, hvis mandskab seneste fik klø med cifrene 35-26 i udekampen mod Skjern. I sidste sæson vandt Nordsjælland 1. division foran HF Mors, der tabte begge opgør mod Nordsjælland. På hjemmebane blev det til et nederlag på 28-27, og på udebane tabte HF Mors med 41-36. Året før fik HF Mors i ligaen uafgjort hjemme mod sjællænderne, men tabte ude. I denne sæson har Per Hvass set oprykkerkollegaerne i fire opgør. - De spiller flot håndbold. Deres niveau er steget fra sidste sæson. De er skarpe i deres presspil og har fået et godt forsvar, og så har de to målmænd, Kristian Asmussen og Jerome Cazal, der er fabelagtige gode. Holdet er meget velorganiseret, og spillerne viser, at de har lyst til at spille. Vi får det meget svært på søndag, konstaterer Per Hvass. Farlige Fruelund Nordsjælland råder også over højre backen Mikael Fruelund, der scorede ikke mindre end 11 gange i kampen mod sine tidligere holdkammeraterne fra Viborg. Han er med 47 mål i syv kampe på en delt andenplads på ligaens topscorerliste. - Han er farlig, når det tager ham. Det ville være dejligt, hvis han har en stolpe-ud-dag på søndag, siger Per Hvass. Hos MTH døjer fire spillere med skader. Det er Elijan Dzankovic, Jørgen Borregaard, Ravo Voosalu og Claus Kjeldgaard, og det er tvivlsomt om de alle når at blive klar til kampen mod Nordsjælland. Onsdag aften var Nordsjælland på banen i landspokalturneringen, hvor holdet hjemme mødte GOG. Her formåede sjælænderne ikke at følge op på den gode stime i ligaen, da fynboerne vandt så stort som 36-25 efter en føring på 16-14 ved pausen.lac

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst