Oprykning glippede for HH

Arkivfoto
3. april 2017 16:58

Det var ikke sejrsvante HHs dag i Hjalleruphallen - her glippede sidste skridt i bestræbelserne på at komme i Jyllandsserien.

De to vindere af serie 1-puljerne skulle afgøre det i en al eller intet kamp på neutral bane.

Mod det lige så sejrsvente hold fra Terndrup trak Hjørring det korteste strå. Efter en meget lige 1. halvleg, lykkedes det Hjørring at gå til halvleg med en 16 -14 føring.

Men i de første 10 minutter af 2. halvleg blev gode muligheder forvaltet dårligt og Terndrup kunne bringe sig foran 20 - 18. Det blev en målrig 2. halvleg - Hjørring kom aldrig nærmere end de to mål og måtte se sig besejret 36 - 31

U14-drengene spillede sig frem til finalen med flotte sejre i stævnets 2 første kamp

Hjørring vandt 22-13 over team Fauerskov og 19 - 14 over Ry. Finalemodstanderen blev Rebild Håndbold. Hjørring vandt 1. Halvleg 10 - 9, men desværre for Hjørring, måtte først Anton Jepsen udgå med skade allerede i 1. halvleg og i 2. halvleg måtte Nicolaj Brogaard også forlade bane, så Hjørring måtte se sig besejret 20 - 17.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...