Lindholm

Oprykningen glippede for Lindholm

Manglende skarphed gennem hele sæsonen betyder, at Lindholm missede oprykningen til 2. division

Henrik Larsen må sande, at det ikke blev til oprykning fra Danmarksserien.Foto: Torben Hansen
Henrik Larsen må sande, at det ikke blev til oprykning fra Danmarksserien.Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

LINDHOLM: Lindholm IF spiller også i den kommende sæson i Danmarksserien i fodbold.

Holdet rundede sæsonen af ved at spille 2-2 lørdag i Viby, men selv ikke en sejr havde været nok, for rivalerne fra Odder vandt deres kamp og tog oprykningspladsen for næsen af Lindholm.

- Det er helt grotesk, at vi ikke vandt i Viby. Vi vadede i store chancer og havde 7-8 kæmpechancer, der burde have givet mål. Men vi manglede skarphed, og det har desværre været kendetegnende for sæsonen. Hvis vi havde været bedre til at udnytte vores mange chancer, så havde vi rykket op, siger Lindholm-træner Henrik Larsen, der i Viby for sidste gang stod i spidsen for mandskabet.

- Jeg ville gerne have afleveret Lindholm i 2. division, men sådan skulle det altså ikke være. Det har også været en turbulent sæson med mange skader og uheld. Men jeg er fortrøstningsfuld på Lindholm IFs vegne. Et par skadede profiler vender tilbage, og flere store talenter har spillet sig ind på førsteholdet. Så det ser lovende ud for næste sæson, siger Henrik Larsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden