Jerslev

Opsang i pausen hjalp JSI til sejr

JERSLEV: Jerslev-Sterups serie 4 i fodbold leverede i store dele af udekampen mod Dybvad en skidt indsats, men alligevel endte kampen med en JSI-sejr på 3-1. Dybvad vandt første halvleg 1-0 på et mål allerede efter et kvarters spil. JSI-spillerne virkede uengageret de første 45 minutter, hvor holdet reelt ikke tilspillede sig de store målchancer. I pausen blev der talt med store bogstaver af træner Jacob Pedersen, og det hjalp tilsyneladende. 20 minutter ind i anden halvleg blev det 1-1 på et come back-mål af Mads Pedersen fik JSI greb om spillet, og med et kvarter igen bragte Per Nielsen JSI'erne på 2-1 efter en flot solotur forbi to-tre Dybvad-spillere. To minutter før tid blev det 3-1 på et flot hovedstødsmål af Michael Rask. P.S.