Opsendelse af "Discovery" udsat igen

{ CAPE CANAVERAL: Den amerikanske rumfartsadministration, NASA, udskød søndag med få timers varsel det andet forsøg på at opskyde rumfærgen “Discovery” på grund af vedvarende dårligt vejr. Næste forsøg på at sende “Discovery” op til Den Internationale Rumstation, ISS, vil finde sted tirsdag. NASA-rumfærden er kun den anden siden katastrofen med “Columbia”, der eksploderede under nedturen i 2003, fordi isolerende skum rev sig løs. Syv astronauter blev dræbt. NASA har selv erkendt, at en vellykket “Discovery”-mission er forudsætningen for, at præsident George W. Bushs plan om at genoptage rumrejser til Månen og senere indlede missioner til Mars kan blive til virkelighed. /ritzau/AFP