Opskriften på det perfekte bryst

Hvordan ser det perfekte bryst ud? Det mener en plastickirurg, at han har fundet ud af.

Operationer 8. november 2011 14:59

I tre måneder har en britisk plastickirurg brugt adskillige timer til at studere 100 topløse modellers bryster for at finde ud af, hvordan det perfekte bryst ser ud, og nu mener han, at han har fundet formlen. Det skriver dailymail.co.uk. Han har fået leveret billederne af den britisk avis The Sun, som hver dag bringer et billede af en topløs pige med bare - og naturlige - bryster. Rigtig fylde og vinkel Plastickirurgen Patrick Mallucci har derefter lavet en formel, som ifølge kirurgen selv, er opskriften på det perfekte bryst. Det har han gjort ved at bruge computergrafik og specielle måleinstrumenter. Formlen lyder således: Hvis man trækker en vandret linie, der skærer midt gennem brystvorten, får man den øverste og den nederste del af brystet. Ifølge Patrick Mallucci skal den øverste del af brystet udgøre 45 procent af den samlede brystfylde, mens den nederste del af brystet skal udgøre 55 procent. Størrelsen betyder intet Men det har også betydning, hvordan brystvorten sidder. Den skal pege opad i en vinkel på 20 grader. Hvis de to krav er opfyldt, har man det perfekte bryst, skriver dailymail.co.uk.¨ Plastickirurgens undersøgelse slår også fast, at brysternes størrelse ikke har betydning for, om kvindernes bryster er perfekte.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...