EMNER

Optællingen efter valget Zanzibar søndag begyndt

ZANZIBAR:Optællingen af stemmer efter præsident- og parlamentsvalget på Zanzibar begyndte søndag aften. Valghandlingen på den tanzaniske øgruppe var præget af uroligheder og beskyldninger om valgsvindel. Tidligere søndag affyrede sikkerhedsstyrker skud og tåregaspatroner mod en forsamling bestående af medlemmer af oppositionsbevægelsen Den Forenede Borgerfront (CUF), som angiveligt havde kastet med sten mod politi og soldater. Samtidig jagede unge medlemmer af CUF grupper af vælgere væk fra stemmestederne. Hele valgkampen på den delvist selvstændige øgruppe i Det Indiske Ocean, hvor over 95 procent af de en million indbyggere er muslimer, har været højspændt. /ritzau/AFP