Optakt Basketball

Sæby Gators første divisions damer møder Skovbakken 1. oktober

Marianne Dyhrberg Cornett
Lørdag den 1. oktober møder Sæby Gators Skovbakken.
Frederikshavn 30. september 2016 15:26

Lørdag 1. oktober kl. 14 tager Sæbys divisionsdamer imod Skovbakken i Sæby Fritidscenter.

Det bliver ingen let opgave for Sæby. Skovbakken har normalt været et af de stærkeste hold i 1. division gennem tiderne. I de to holds opgør sidste sæson var det da også Skovbakken, der vandt.

Sæby har denne sæson en "bredere bænk", hvor holdet råder over flere spillere på de forskellige poster. Det var et problem for holdet sidste sæson, hvor flere af stamspillerne var skadet igennem sæsonen.

Holdet har efter sidste weekends åbningskamp ude mod Lemvig, fået trænet en i ugens løb på de ting der fejlede kampen. Så holdet forventer en tæt og spændende kamp lørdag.

Sæby stiller med Signe Brandt, Charlotte Thomsen, Line Ypkendanz, Lisbeth Kristensen, Marie Madsen, Charlotte Simonsen, Louise Munck, Henriette Sørensen og Christina Legaard.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...