Hjørring

Optimisme i Hjørrings Handelsliv

Handelsformand er forsigtig optimist mht. nye butikker.

Handelsstandsforeningens formand, Per Boe Larsen, mener, at udviklingen går i den rigtige retning. Arkivfoto: Kurt Bering

Handelsstandsforeningens formand, Per Boe Larsen, mener, at udviklingen går i den rigtige retning. Arkivfoto: Kurt Bering

Færre tomme butikker i Hjørring midtby, gør handelstandsforeningen til forsigtig optimist. - Vi ser positivt på udviklingen med at få de tommebutikker fyldt op i midtbyen, siger handelstandsforeningens formand, Per Boe Larsen. Per Boe Larsen mener, at det har været afgørende, at kommune besluttede sig for at renovere Codanhus og dermed sikre en tilstedeværelse i midtbyen. - Desuden er det vigtigt, at vi har fået lukket gågadedebatten. Butikker, der har stået tomme længe, er nu lejet ud. Huslejerne er desuden nok faldet i visse områder af byen, vurderer Per Boe Larsen. - Stokbrogade og nederste del af Østergade er stadig lidt "tynde", men butikkerne dér skal nok blive lejet ud. Der er stadig en omrokering igang som følge af Metropols indrykning i midtbyen. Selve samarbejdet mellem Metropol og Hjørring Handelsstandsforening er dog godt. Det har vakt opsigt udenbys. Delegationer fra Sønderborg handelstandsforening har besøgt Hjørring for at høre mere om det og i næste uge dukker en delegation fra Skanderborg op. - Det er et unikt samarbejde vi har mellem byens butikker og Metropol. Det kender man ikke fra andre byer, hvor bycenter og butikker slet ikke arbejder sammen. Det har vi heldigvis gjort helt fra starten og Metropol er også med i handelsstandsforeningen, siger Per Boe Larsen. Sønderborg har et Bilka uden for byen og skal have et center a la Metropol. Folkene fra Sønderborg ville derfor gerne høre, hvordan Hjørring har gjort det. - Vi har været åbne om eventuelle problemer, vi har haft. Nu kan vi heldigvis se, at det går i den rigtige retning, siger Per Boe Larsen.

Breaking
Vindmølle er løbet løbsk
Luk