EMNER

Optimisme med farve

Farvebøtten Botex i Sæby investerer sig ud af al krisesnak.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

optimisme og tro på fremtiden lyser ud af sæbynitten.

Vi har valgt at have mange heste at spille på, og det er blandt andet derfor, at vi ikke mærker nogen former for nedgang. Det siger manden bag disken i Farvebøtten Boligtex på Sophus Falck Vej i Sæby, Henrik Tunno Hougaard. Et synligt bevis på mandens optimisme er, at han har udvidet forretningen, så den nu omfatter det, man kan kalde en totalløsning til boligens kosmetiske indretning lige fra farver i lofter over tapet på væggene til gulvbelægning - og så alt det der imellem som for eksempel gardiner. Farvebøtten Botex har et væld af spændende gaveartikler, nyttige ting og pyntesager til enhver bolig. - Vi har slået to butikker sammen, så vi har det hele til kunden samlet ét sted. - Jeg nægter at lade krisesnakken påvirke min forretning, og jeg holder ikke igen med for eksempel indkøb af nye varer. - Jeg tror nemlig, at man som forretningsdrivende kan spare sig til problemer, for kunderne skal have så bredt og spændende udvalg som muligt, og det får man ikke, hvis der købes ind med al for stor forsigtighed. - Det er jo også vigtigt at have mange strenge at spille på. - Dermed mener jeg at have alt til indretning af boligen og til alle tider på året under samme tag. - Jeg tør godt prøve noget, ingen andre gør, og det er da også en af grundene til, at vi mærker stor fremgang her i forretningen. Kunderne ved, at vi har det hele, og at vi meget ofte får nye, spændende varer, siger 35-årige Henrik Tunno Hougaard, der er født og opvokset i Sæby. Læs hele historien i dagbladet NORDJYSKE Stiftstidendes frederikshavnudgave mandag.