Lokalpolitik

Optimismen bobler hos små partier

Lokallister og små partier tror på fremgang ved valget til november - støttes af kommunalforsker

NORDJYLLAND:De små partier og lokale lister bliver vindere på bekostning af de to store - Venstre og Socialdemokratiet - ved kommunalvalget til november. Det tror partier og lister selv på - ligesom de kan glæde sig over forudsigelser i samme retning fra kommunalforsker Ulrik Kjær, Syddansk Universitet. Især to punkter ved reformen med dens færre, men større kommuner taler til fordel for de mindre partier. For det første bliver spærregrænsen reelt lavere. I en kommunalbestyrelse med 17 medlemmer skal en liste eller et parti opnå seks procent af stemmerne for at vinde et mandat - men med større kommunalbestyrelser, typisk på 27 medlemmer, vil 3,7 procent af stemmerne give valg. Ulrik Kjær peger på Bornholm, hvor Kristendemokraterne med møje og besvær fik et ud af i alt 89 mandater, da øen bestod af fem kommuner - men et sikkert mandat ud af 27, da hele øen blev samlet til en regionskommune. Det skete med akkurat det samme stemmetal. For det andet får mindre partier lettere ved at danne en slagkraftig lokalafdeling, når flere små kommuner lægges sammen: - I for eksempel Jammerbugt-kommunerne har vi hidtil ikke stillet op, fordi vi kun har meget få medlemmer i hver enkelt af de fire kommuner. Nu bliver der sammenlagt flere medlemmer og dermed mulighed for at finde et par kandidater og sikredem opbakning, forklarer Ulf Olsen, rejsesekretær i Enhedslisten. Partiet har endnu ikke endeligt besluttet, i hvilke kommuner man stiller op, heller ikke om det sker i Jammerbugt - det er op til de lokale medlemmer: - Men alene det, at kommuner som Frederikshavn og Hjørring, hvor vi hidtil har stillet op, bliver lagt sammen med andre, giver flere mulighed for at stemme på os. Til gengæld trækker det så lidt i den anden retning, at vi normalt får færre stemmer i landområder end i byerne, siger Ulf Olsen. Han er godt tilfreds med, at flere vælgere får mulighed for at stemme på partiet: - Det er sådan cirka det eneste gode, der er at sige om kommunalreformen. Radikal optimisme Hos Det Radikale Venstre, en anden af sejrherrerne ved folketingsvalget i februar, regner amtsformand Peter Hvid Jensen med, at partiet stiller op i alle 11 kommuner i den nordjyske region. Og på landsplan bliver det kun i ganske få kommuner, at vælgerne vil kigge forgæves efter kandidater fra liste B: - Partiet er i fremgang, og den fremgang vil vi prøve at overføre til kommunerne. Større kommuner giver samtidigt et større rekrutteringsgrundlag, så jeg vil opfatte det som et nederlag, hvis vi ikke stiller op i alle kommuner. I dag har Det Radikale Venstre i alt seks pladser, fordelt på fem nordjyske kommuner. Trods færre pladser at dyste om håber Peter Hvid Jensen på flere mandater efter 15. november: - Det skulle gerne være sådan, at vi har 10-12 stykker efter valget. Blandt andet har vi en god mulighed for at få mere end det ene mandat, vi har i Aalborg nu, vurderer amtsformanden. Som formand for foreningen Lokallister i Danmark har viceborgmester i Hirtshals Kommune, Ole Albæk, også lyst glas i brillerne, når han kigger frem til 15. november: - Det er vores vurdering, at der bliver lokallister i omkring 75 af de knap 100 nye kommuner. Det vil svare nogenlunde til valget i 2001, og jeg tror også, at vi får forholdsmæssigt lige så mange valgt ind. Lokallisterne er repræsenterede i 152 af de nuværende 270 kommuner med i alt 436 mandater. Ole Albæk peger på Bornholm som et eksempel, han gerne ser efterfulgt andre steder. Med ni ud af 27 mandater blev lokallisterne faktisk den største gruppe. - Det er meget afgørende, om man evner at få det organiseret med kandidater, der dækker hele kommunen. Nogle steder skal der skabes nye koalitioner, men jeg tolker det sådan, at der fortsat er lokal opbakning til at løse kommunale problemer ud fra en anden målestok end den partipolitiske. Han kan glæde sig over kommunalforsker Ulrik Kjærs opfattelse: - Modsat nogle af mine kolleger vil jeg bestemt ikke afskrive lokallisterne. Jeg ser ingen grund til, at de samlet skulle klare sig dårligere end hidtil.