Arbejdspladser

Optimismen er intakt

Flertallet af nordjyske virksomheder forventer at få flere ansatte, siger konjunkturbarometer

Nordjyske virksomheder har positive forventninger til fremtidens beskæftigelse. Arkivfoto

Nordjyske virksomheder har positive forventninger til fremtidens beskæftigelse. Arkivfoto

NORDJYLLAND:Nordjysk erhvervsliv havde på forhånd positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i årets første tre måneder, men den faktiske udvikling i antallet af arbejdspladser levede ikke op til forventningerne.

Alligevel forventer virksomhederne endnu engang at skulle ansætte nye medarbejdere i den nærmeste fremtid.

Det er hovedbudskabet i den seneste udgave af Nordjysk Konjunkturbarometer, som Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet står bag.

Positive forventninger fortsat

Tidligere på året forventede flertallet af de virksomheder, som deltager i konjunkturbarometret, at skulle hyre nye folk i løbet af årets første tre måneder. Men da virksomhederne i næste omgang blev spurgt om den faktiske udvikling, ja så havde flertallet i stedet fået færre ansatte i løbet af første kvartal.

Den udvikling har dog ikke betydet dæmpede forventninger til fremtiden.

I det nye konjunkturbarometer forventer et stort flertal af de nordjyske virksomheder, at de skal ansætte nye medarbejdere i det kvartal, vi er midt i.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst