Optimismen spirer i Detroit

Stigende salg, bedre biler og højere indtjening præger stemningen på biludstillingen

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Buick Verano. Foto: United Pictures

Det er blevet lidt lunere i Detroit. Selv om det altid er hundekoldt i den nordamerikanske bilby på denne årstid, hvor det nordamerikanske vinterklima ikke skåner nogen, er temperaturen steget adskillige grader inden for i Cobo-centret, der huser årets store amerikanske biludstilling. For to år siden talte man om, at bilverdenen aldrig blev den samme igen, efter at Chrysler og GM var blevet reddet af Washington, der gav milliardlån Men "the show must go on", som man siger. Sidste var der blevet lidt lunere i de trøstesløse haller og i år er temperaturen yderligere på vej op, når topchefer og pudsefolk, designere og dekoratører fra alverdens bilmærker atter samles. Årsagen er klar: Det amerikanske bilsalg er i bedring, og Chrysler, Ford og GM viser mange nye biler, og præsenterer større overskud, end man har set fra den front i mange år. Dygtigere forretningsfolk Genopstandelsen er sikret ved hjælp af nye direktører, smartere forretningsmodeller og ikke mindst bedre biler og trucks. Samtidig har man fået nye aftaler med fagforeninger og medarbejderforeninger, der gør lønudgifterne knap så belastende. I år er der 40 verdenspremierer, så showet er fortsat det vigtigste i USA. Selv om højtprofilerede bilbosser iført trådløs mikrofon og velsmurt snakketøj introducerer deres "babyer", som var de verdens ottende vidundere, rocker musikken måske alligevel ikke helt som i forne tider, hvor et bilsalg på 16 millioner køretøjer hørte til dagens orden. I dag er man tilfreds med 12 millioner solgte biler i 2010. Succeshistorie Ford er fortsat en succeshistorie og har klaret sig markant bedre end Chrysler og GM og uden lån fra regeringen. Den nye Fiesta, der blev introduceret i USA i efteråret, er allerede et hit, og den efterfølges snart af en ny Focus og Grand C-Max, som sågar kommer med elmotor og hybridteknik. Chrysler har også fundet momentum og præsenterer både 200 og 300 modeller, i modsætning til sidste år, hvor det kun var en italiensk Lancia Delta, tilsat Chrysler -grill, som journalisterne selv måtte finde på fabrikkens stand. I mellemtiden har Fiat arbejdet på højtryk for at modernisere Chrysler, Dodge og Jeep, og topchef, Marchionne har sågar lovet at betale lånet til Washington tilbage. Bedre biler Det løfte har GM for længst afgivet, og nyhedsstrømmen er nærmest overvældende i forhold til sidste år. Det store hit i år er en kompakt sedan fra Buick, baseret på den nye Opel Astra. At amerikanerne bygger bedre biler end nogensinde er der ingen tvivl om: Derovre er kvalitetsbiblen den årlige "Consumer Report", hvor forbrugerne nu anfører Ford som værende på niveau med Toyota. Analytikere anfører dog, at det er for tidligt at fejre. En amerikansk økonomi, som stadigvæk har svært ved at finde momentum, kan true bilsalget igen og højere oliepriser kan igen få kunderne til at fravælge de store trucks, som de lokale bilproducenter tjener styrtende på. En anden trussel er de tyske fabrikker, som næsten er ved at overtage udstillingen med en hærskare af produkter fra Audi, BMW, Mercedes og Volkswagen. Mere fra Detroit på de følgende sider