Optimismen tilbage i Aalborg

Aalborg Håndbold har fået troen tilbage

Martin Larsen håber på, at Aalborg Håndbold har lagt den dårlige periode bag sig. Arkivfoto: Claus Søndberg

Martin Larsen håber på, at Aalborg Håndbold har lagt den dårlige periode bag sig. Arkivfoto: Claus Søndberg

AALBORG:Nogle gevaldige nederlag til Barcelona i Champions League, og en næsten pinligt ringe indsats i Final Four-semifinalen imod Team Tvis Holstebro var optakten, da Aalborg Håndbold i påsken indledte slutspillet med en svær udekamp i Gudme.

Men den kamp endte med en overraskende komfortabel sejr, og nu har holdet igen fået troen på, at det kan ende med noget stort i denne sæson.

- Det virker som om, optimismen er tilbage i truppen, og derfor glæder vi os til at spille mod mod Midtjylland. I Gudme gjorde vi nogle af de ting, der kendetegnede vores spil spil før landsholdspausen. VI spillede som et hold, der blev fightet for de andre, og vi kørte kontrafasen igennem. Og det håber vi selvfølgelig, at vi kan holde fast i, siger bagspilleren Martin Larsen.

Med en hjemmesejr mandag vil Aalborg Håndbold for alvor være godt på vej mod en plads i semifinalen, i det holdet også havde to point med over i slutspillet som toer i grundspillet.

- Kampen mod Midtjylland kan blive en test, hvis vi kommer bagud. Vi har på det seneste haft svært ved at svare igen, hvis der er kommet problemer. Men vi håber selvfølgelig ikke, at det bliver nødvendigt, siger Martin Larsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.