Optræk til panik

Selvom politikerne ikke kan vende økonomisk krise til højkonjunktur, har de betydelig indflydelse på, hvordan krisen rammer os – og hvordan vi kommer igennem med færrest mulige skrammer.

Derfor er det afgørende vigtigt, at politikerne viser lederskab og ikke gribes af panik. Vi ser desværre optræk til netop panik. Kravet om nulvækst i det offentlige forbrug betyder, at alle skal spare. Forestillingen om et uudnyttet effektiviseringspotentiale i børnehaver, skoler og på hospitalerne er i bedste fald naiv. Man kan ikke digitalisere pædagogisk arbejde. Og man kan ikke "lean'e" relationen mellem lærer og elev og mellem sygeplejerske og patient. Nulvækst vil betyde færre sygeplejersker, lærere og pædagoger. Det betyder ringere sygepleje og behandling og ringere kvalitet i arbejdet med børns omsorg, læring, dannelse og socialisering. Besparelser vil samtidig underminere alle de positive bevægelser, der er sat i gang de senere år under overskriften ”mere kvalitet i kerneydelsen”. Man kan ikke tænke i medarbejderdreven innovation, afbureaukratisering, kvalitetsudvikling og nye dialogbaserede styreformer, når man er under afvikling. Det gælder uanset om man er pædagog, lærer, sygeplejerske eller djøf’er. Besparelser vil i øvrigt spænde ben for en langsigtet strategi om at rekruttere unge til velfærdsprofessionerne. Det er yderst uheldigt. For de demografiske udfordringer og befolkningens forventninger til velfærden bliver ikke mindre de kommende år. Vi har en fælles samfundsmæssig opgave i at styre Danmark igennem krisen uden at sætte velfærdssamfundet over styr. Derfor bliver vi nødt til at have en mere fordomsfri debat om, hvordan Danmarks aktuelle og fremtidige økonomiske udfordringer kan løses. Det handler bl.a. om at sikre en langsigtet strategi hvor flere skal tage en uddannelse og arbejdsudbudet skal øges. På kort sigt er det også nødvendigt med en udogmatisk debat om, hvordan vi indretter skatte og afgiftssystemet på en måde så vi får mindre af det vi ikke vil have fx dårlig sundhed og belastning af miljøet. Og mere af det vi gerne vil have som investeringer i kvaliteten af velfærden. Det er fx oplagt at se på fradraget for sundhedsforsikringer, flere sundhedsfremmende afgifter (fx på sukker og fedt), ligesom miljøafgifterne også bør efterses. Derudover bør der også ses på, hvorvidt unødvendige tilskud til erhvervslivet kan skæres bort. Og endelig bør der ske en styrkelse af skatteligningen og skatteopkrævningen, så vi reducerer skattesnyd og manglende betaling af skattegæld. På den måde bidrager vi alle - både husholdningerne og erhvervslivet - til at styre Danmark gennem krisen uden samtidig at ødelægge velfærdssamfundet. Børns udvikling og befolkningens sundhed er afgørende for velfærdssamfundets fremtid. Vi opfordrer derfor regeringen og Folketinget til at udvise politisk lederskab og søge en mere fremtidsorienteret vej ud af den økonomiske krise end besparelser.