Aggersund

Opvisning af de helt små poder

Af Jens Røge, Aggersund UDDRAG FRA BORGERARTIKEL: Endnu en sæson er gået, og de er nu færdige med krop og bevægelse for denne vinter. Det har helt sikkert været nogle dejlige og varme timer for børnene, og det hele kulminerede i en flot opvisning i Aktivitetshuset i Aggersund mandag den 7. april. . Der er gennem vinteren arbejdet med det motoriske, koncentrationen, det sociale samvær, og ellers de ønsker, som børnene har haft af forskellige aktiviteter og udfordringer. ”Vi synes det var et rigtigt flot fremmøde til opvisningen, der var faktisk 44 forældre, bedsteforældre og søskende ud over de 10 børn der var med til opvisningen” lyder det trænerne Katja og Mathilde. Som sædvanen tro var det et par hyggelige timer, hvor alle efter opvisningen spiste den medbragte og dejlige mad fra hver familie.