Orange til far, gult til datter

Cecilie på tre var yngste taekwondokæmper ved bælteprøven i Rebild Taekwondoklub

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Leo og Benedikte Andersen gik sammen til graduering.

Efter 30 års pause har Leo Andersen generhvervet sit orange bælte, da der forleden var bælteprøver i Rebild Taekwondoklub, oplyser Anne Mette Welling fra klubben. Leos datter, Benedicte, havde lokket ham med på sommerskole et par dage og så var han solgt til sporten. Igen. Ved bælteprøverne var yngste graduerede var Cecilie Q. Hansen, som talte på fingrene, da formand Kenneth Brink overrakte hendes bælte med gul snip og spurgte, hvor gammel hun var. - Jeg er tre år, lød det fra Cecilie og stort var bifaldet fra forældrene, der måtte komme ind i salen efter prøven.