Orangutang til lægen

Orangutangen Djimat måtte hen til gitteret og holde sin dyrepasser i hånden, indtill bedøvelsen fik fuld virkning.

Tyve gik efter indsamlingsbøssen i orangutanghuset i Aalborg Zoo. Foto: Claus Søndberg

Tyve gik efter indsamlingsbøssen i orangutanghuset i Aalborg Zoo. Foto: Claus Søndberg

Undersøgelserne gik efter planen, og de nødvendige prøver blev taget onsdag middag, og nu må Aalborg Zoo vente på svar fra Statens Seruminstitut for at finde ud af, hvorfor Djimat har problemer med åndedrættet. - Orangutanger er jo så meget lig mennesker, at vi har kunnet lade en lungespecialist fra Aalborg Sygehus undersøge Djimat, og vi kan bruge undersøgelsesmetoder og medicin, som ellers kun er beregnet til mennesker, siger chefzoolog Per Christiansen, Aalborg Zoo. Kamera i lungerne Mens orangutangen var bedøvet og lagt ned kunne lungespecialisten sende et endoskop med kamera via næsen ned i orangutangens lunger og tage prøver af lungevægge, slim og spyt. Desuden blev der taget blodprøver. - Det så ikke så slemt ud, som jeg havde frygtet. Men vi regner fortsat med, at han lider af en form for astma og allergi, siger Per Christiansen. Stadig for tyk Til gengæld kunne zoologen konstatere, at trods en slanke- og motionskur, så er den cirka 140 centimeter høje og 165 kilo tunge abe stadig for tyk, selv om han har smidt 10 kilo på et år. - Hans normalvægt er 130-140 kilo, men han skal have mulighed for at motionere endnu mere, hvis han skal derned, siger Per Christiansen. Statens Seruminstitut skal nu undersøge prøverne for antistoffer for forskellige svampesporer, så der kan sættes ind med en behandling. - Vi håber, vi kan nøjes med at give ham en pille i stedet for sat skulle bruge spray. Trænes i at bruge astmaspray Faktisk er dyrepasserne i færd med at træne Djimat til at bruge samme type spray mod astma, som mennesker bruger. - Han kommer hen til gitteret, når vi kalder, og lukker læberne om sprayen, som vi så kan trykke på. Vi mangler at få ham til at trække vejret indad, men det er heller ikke naturligt at gøre, når man får en vædske i munden. Men det skal vi nok få ham lært, hvis det bliver nødvendigt, siger en fortrøstningsfuld Per Christiansen.