Ungdomsuddannelser

Ord ikke nok - tid til handling

Færre drenge kommer i gang med en videregående uddannelse, og i Nordjylland er problemet særlig stort. Det fremgik af en artikel i NORDJYSKE.

Hvis vi skal bevare et højt og solidarisk velfærdsniveau i Danmark, bliver det et kæmpe problem, hvis der ikke satses langt mere målrettet på at få uddannelsesniveauet op for langt flere i det danske samfund. Drengenes fravær på de videregående uddannelser er et problem, og langt færre unge får en ungdomsuddannelse i dag end tidligere. Den manglende uddannelse af unge giver os en kæmpe udfordring, når ufaglærte stillinger forsvinder til udlandet. Fagforbundet 3F vurderer, at der alene fra 2009 til 2011 forsvinder 122.000 ufaglærte stillinger fra landet permanent. Når vi samtidigt ved, at hver femte ung ikke får en ungdomsuddannelse primært p.g.a. det høje frafald på ungdomsuddannelserne, og hvis det ikke engang lykkes at få tilstrækkeligt af dem, der bliver færdige som studenter, til at læse videre, så står vi med en sprængfarlig cocktail for det danske samfund. Fortsætter denne udvikling, risikerer vi at ende med en uhyggelig stor marginaliseret gruppe af uuddannede unge, der bliver sendt direkte ud i arbejdsløshed. VK-regeringen er milevidt fra at indfri egen målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, og 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2015. Der har sågar været et fald i antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet er ikke fulgt med tiden: i 2006 fik færre end i 1995 en ungdomsuddannelse. Det er fortvivlende, at regeringen ikke har magtet at løse denne altafgørende udfordring. S nedsatte en uddannelseskommission, der sidste år kom med en række anbefalinger til, hvordan alle får en 13 års uddannelse – svarende til folkeskolen og en ungdomsuddannelse – indrettet efter den enkeltes muligheder. Dermed sikres, at alle opnår en kompetence til at udøve et erhverv eller læse videre. For at nå dette mål er det nødvendigt med flere tilbud til de skoletrætte elever med mere praktisk indhold - og langt flere praktikpladser. Derfor skal der indføres en tredje vej, en fleksuddannelse, for de unge, der ikke er klar til en gymnasial- eller erhvervsuddannelse. Derudover skal der etableres en uddannelseskontraktvej for unge, der starter i job, hvor der indgås en klar aftale mellem den unge og arbejdsgiveren om gradvis at bygge uddannelse på. S-planen skal også være med til at dæmme op for den skævhed, der er i uddannelsessystemet i dag. At netop færre unge mænd får en ungdomsuddannelse kan hænge sammen med, at de akademiske dyder og uddannelsernes indretning generelt ikke er rummelig nok til at inkludere de ”vilde” drenge. Derudover oplever vi en regional skævhed, hvor uddannelsesniveauet i yderkantsområderne er alarmerende lavt. Derfor er det helt afgørende, at der for alvor tages fat på disse udfordringer og ses på nye veje, der kan samle alle op, så vi ikke risikerer at stå med et nyt proletariat af unge, der ikke er efterspørgsel efter på arbejdsmarkedet. I Løkkes første tale til Folketinget som statsminister fastslog han, at ungdomsarbejdsløsheden skal forblive et ekko fra gamle dage. Det er vi fuldstændigt enige med ham i, men det nytter ikke kun at sige det, der kræves også handling, hvilket regeringen generelt har det sværere med. Derfor var det også en stor skuffelse, at VK har afvist vores forslag om 13 års uddannelsespligt. Desværre kan der gå lang tid til næste valg, og problemet er alt for alvorligt til, at vi blot ser til mens de unge og samfundet lider et uddannelsestab. Indtil vi kommer i regering, vil jeg derfor nu foreslå, at kommunerne skal have frihed til at forbedre uddannelsesniveauet ved, at de kan indføre krav om 13 års uddannelsespligt til de unge. Der er talrige eksempler på, at S-pionérkommuner før er gået forrest og lokalt har indført væsentlige forbedringer indenfor kernevelfærden, som senere er udbredt til hele landet. Kommunerne skal have mulighed for at stille krav til de unge om 13 års uddannelse. Trods den helt urimelige økonomiske spændetrøje, kommunerne er lagt i af regeringen, vil investeringen i de unges uddannelse kunne være rentabel på sigt, hvis alternativet er kontanthjælp. Lykkes det kommunerne at løse denne udfordring i modsætning til regeringen, vil der være en stor gevinst at hente for den unge og kommunen. Når VK ikke er parate til at løfte deres ansvar, kan vi kun håbe på, at der er pionerkommuner ude i landet, som vil gå forrest og vise vejen for regeringen.