Ordentlige opfindelser

Finurlig bog fodrer vores evne til at undres med spøjse historier og tankevækkende fakta om alt fra coladåser til kondomer

Naturvidenskab 6. april 2003 08:00

Indrømmet, så kan det være dybt overflødigt at vide, hvem der opfandt pressefolderne eller permanentkrøllerne. Men bag folderne og curlerne er der historier. Selvom faktaviden om Teflonbelægninger og hårnåle nok er bedøvende ligegyldig for de fleste, kan det også være fængslende og morsomt. Hverdagens brugsting handler nemlig ikke kun om opfindsomme genier, tekniske bedrifter og udvikling, men også om selve samfundet. Hvem opfandt lukkeanordningen på dåserne, hvorfor vejede dåserne et halvt kilo efter opfindelsen? Det gælder for helt almindelige genstande, at de er drevet frem af den sociale og kulturelle natur på tidspunktet. Dåserne blev for eksempel opfundet, fordi der var proviantproblemer i hæren. I bogen "Tænk at leve uden", skrevet af Joel Levi og udgivet på forlaget Lademann, findes fortællingerne om alt fra armbåndsure, vatpinde, dyner, knapper og kondomer. Forfatteren mener, at vores hjem er museer for social forandring, og de ting, som hjemmet indeholder en markør for denne transformation. Kig selv. Blenderen /20010529-163154-1/ Blender Indblandet i en del Dovenskab og tørst lagde i 1922 grunden til den moderne køkkenblender. For Stephen Poplawski fra staten Wisconsin elskede sine maltdrinks og milkshakes, men den manuelle fremstilling med hånd kedede ham bragt. Han lagde hovedet i blød og kunne senere på året præsentere en maskine med et roterende blad på en stang, der var så lang, at den sagtens kunne nå ned i kopperne og klare yndlingsdrikkene i en ruf. En succes blev den ikke, men den roterende stang blev i en forbedret udgave patenteret af opfinderen Fred Osius i 1933. Men 30'erne var lig med dårlig økonomi og produktudviklingen udeblev. En anden måtte tage over. Det gjorde Fred Waring i 1937 - han arbejdede med showbiz og fra den position lancerede han og markedsførte 'Miracle Mixer'. Maskinen blev senere omdøbt til Waring Blendor. Drinks, fødevarer, diætdrikke og endda udviklingen af poliovaccinen har Warings blender været indblandet i. Waring-blenderen kom hurtigt ud i strid konkurrence, og i 1968 kunne en af rivalerne præsentere en blender med hele 15 knapper. Kaffebryg /19980103-725429-3/ Espressomaskine Kaffeslabberas på bordel Helt tilbage i 1670erne var det in at slubre kaffe i sig. Især prostituerede drak til af bønnerne. Kaffedrikken gjorde sammen med udvalget af letlevende kvinder bordellerne til attraktive kaffehuse, men den spændende kombination mellem sex og kaffe fik flere hustruer til at forslå kaffen forbudt! Bryggemetoderne baserede sig også dengang på princippet om, at bønnerne skulle males og hældes i filtre. Opfindsomheden var stor. Todelte potter med vandspreder, hullede sokker der fungerede som filtre og så selvfølgelig den franske stempelkande, cafetière, der blev opfundet i begyndelsen af 1800-tallet. Opfindelsen blev suppleret utallige gange af andre opfindsomme tiltag, men det var først i begyndelsen af det 20. århundrede at egentlige kaffemaskiner kom på markedet. Nogle med metalfiltre og lærredsfiltre, som fik kaffen til at smage fælt. I 1907 opfandt husmoren Melitta Bentz så trækpapirsfiltret. I dag er filtermærket et af vigtigste brands i kaffens verden, og det filter der fra begyndelsen fik kaffe til at smage af kaffe. Dåser /20030115-150251-nf/ Dåsecola Gamle dåser lavet af jern Efter den sidste rest dåse-modstand officielt røg herhjemme sidste år, serverer vi lige historien om den snilde beholder. Dåsen er fra 1810, opfundet af en franskmand, patenteret af en englænder og udviklet med henblik på at konservere militærets madpakker. Kort og godt. De første dåser var lavet af fortinnet jern, og derfor betydeligt mere uhåndterlige og tunge end en ramme Ceres Royal fra Poetzch. På en dåse fra 1824, som indeholdte lidt kalvesteg og blev spist af den opdagelsesrejsende William Parry under en arktisk ekspedition, stod der 'Skær rundt i toppen med hammer og mejsel'. Igen var det jernets skyld. Et halvt kilo vejede alene dåsen! Fra 1850 til 1900 blev der produceret dåser af stål, men det var stadigt nødvendigt at montere top og bund manuelt. I 1930erne blev der for første gang solgt dåseøl, men man skulle skære hele låget af. Løsningen var dårlig, men blev først endeligt forbedret i 1963, da en standardløsning blev opfundet. Produktudviklingen bestod af en anordning, der i et snuptag kunne skære en trekantet åbning i låget. Systemet var dyrt, fordi anordningen skulle følge med ved salg. En smart fyr fra Ohio satte sig ved opfinderbordet og tog patent på 'pop-top' - forløberen for den metode, vi kender i dag. Dengang røg både ringe og skarpe trekanter af dåserne og ud i naturen. Mælkekartoner /20000929-204100-1/ Mælkekarton Milliardærer på kartoner Der var engang, hvor mælk blev leveret i glasflasker og hvor genbrug efterhånden blev et skældsord. Det var i starten af 1900-tallet og konkurrencen om at genopfinde beholderen i en mere hip brug-og-smid-væk løsning rasede. Både en Victor W. Farris og John Van Wormer var i gang i USA. Sidstnævnte tog patent på en mælkekarton af pair i 1915 - Pure Pak - men først i 20erne lykkedes det ham at fremstille en maskine til produktionen. I 1932 kørte maskineriet på højtryk og spyttede dagligt 20 millioner kartoner ud om dagen. Hos Victor W. Farris gik det også godt. Han havde sammen med Ruben Rausing grundlagt Tetra Pak i 1943 i Sverige. Hans design blev hurtigt det foretrukne i Europa, og i 1971 fremstillede virksomheden 10 milliarder kartoner årligt. I 1980 var tallet 30 milliarder. I dag er de nuværende ejere af Tetra Pak to af verdens rigeste mænd. Radioen /20030113-094153-6/ B&O transistorradio Beolit 707 Radiobølgen rammer I disse digitaliserede tider repeterer vi her god, gammeldags radiohistorie. Dengang i 1873 begyndte de første radiobølger at rejse med lysets hastighed. Det var den britiske fysiker James Clerk-Maxwell, der påviste eksistensen af radiobølger og den tyske videnskabsmand Heinrich Hertz, der første gang i 1888 lavede bølgerne ved at skabe en gnist mellem to metalkugler. Det var irsk-italieneren Guglielmo Marconi, der udnyttede den nye videnskab første gang. Han sendte signaler over afstande på flere kilometer, og tog i 1896 til England for at tjene en formue. Hans opfindelse blev beslaglagt i tolden og destrueret! Han gav ikke op, og i 1897 grundlagde han et telegrafselskab. Dengang brugte man radioen til kodede meddelelser, men i 1905 blev det muligt at sende tale. I 1922 vejede en almindelig radio Operadio hele 10 kilo, men i 1947 opfandtes transistoren med langt færre komponenter. Brystholder /20001222-195818-1/ BH Ballongynger fra 1913 Hvis det ikke havde været for BH'en så havde antallet af våben under 1. verdenskrig været mindre. Ved udbruddet i 1914 opfordrede man kvinderne til at straks at investere i den netop patenterede BH, i stedet for at købe korsetterne, der indeholdt metalstivere. Metallet skulle bruges i krigsproduktionen, og pludselig havde man et overskud af metal på 28.000 tons. Det var en ung Mary Phelps Jacob, der i 1913 skulle til et fint selskab i en tynd kjole. Hun var nervøs for om korsettet ville bule og ødelægge hendes look, og med hjælp fra sin franske stuepige syede hun derfor to lommetørklæder og nogle bånd sammen som et alternativ. Genstanden blev populær blandt hendes veninder, og i 1914 tog hun så patent på sin 'rygløse busteholder'. Hendes egne evner ud i salg slog fejl, og hun solgte derfor rettighederne til Warner Brothers Corset Company. Trods det at moden foreskrev flade bryster, blev brystholderne endnu mere populære efter krigen. Elastiske fibre blev introduceret i 1920erne og i 1930erne kom det standardiserede størrelsessystem. Fra slangordbogen nævner vi lige nogle nyere ord for brystholderen: Ballongynge, bølgedæmpere, diktator og yvergrime. Knapper Status at gå med knapper Knapperne var på banen cirka 3500 år før knaphullerne. Knapperne var dengang lavet af ben, horn, lertøj eller metal og var kun til pynt. Tøjet blev lukket med bånd og snore. Også grækerne og romerne brugte knapper som pynt, men de begyndte at sy stropper på kanterne af deres tøj, så knapperne kunne hjælpe til med at holde det lukket. Teknikken nåede ikke til Europa i første omgang. I middelalderen blev det så moderne at gå i mere kropsnært tøj. For at opnå den ønskede effekt, måtte man benytte sig af et utal af nåle, der havde en tendens til at falde ud og forsvinde, samtidig med at de fine, skrøbelige stoffer blev ødelagt af den megen stikken. I 1200-tallet begyndte man at klippe egentlige knaphuller i stoffet og forstærkede åbningen med små sting. Knapper var luksus og var et statussymbol. Nogle pralede med knapper i elfenben, glas, ædle metaller og ædelstene. Knappemageriet var et selvstændigt håndværk. Først midt i 1800-tallet blev celluloid opfundet som et alternativ til elfenben, og plasticknapperne blev udbredt. Kondomer Lord Condom og hans gammeldags ideer I disse ligestillings-tider er historien om kondomet en ren gyser. Svangerskabsforebyggelse har altid været en kvindesag, mens kondomet udelukkende blev opfundet for at beskytte manden mod de frygtelige sygdomme som kvinderne rendte rundt med. Tidlig prævention bestod for de ægyptiske kvinder af sæddræbende cremer blandet af honning og krokodilleekskrementer, mens de kinesiske kvinder bællede abortfremkaldende miksturer af kviksølv i sig. Så er det nemmere med kondomet. Det blev fremstillet af romerne og bestod af oliebehandlede tarme og blærer fra dyr. I 1500-tallet opfandt den italienske anatom Galbriel Fallopius en hætte til penis. Men først omkring 100 år senere blev det interessant. I England spidsede situationen til, og kong Charles II, der var kendt som damernes mand, bad sin livlæge, Lord Condom, om at komme på en løsning, der kunne forhindre ham i at blive smittet med syfilis. Lord Condom fik gang i dyretarmene igen - denne gang fra får. Kondomet var stærkt upopulært - de nedsatte sensitiviteten og blev genbrugt, lød kritikken. De første kondomer af gummi blev lanceret i 1870, men de var ikke bedre. Mænd blev instrueret i at vaske de tykke hylstre efter brug og anvende dem igen og igen til de faldt fra hinanden. Først med opfindelsen af latex i 1930erne fik kondomet succes. Tændstikker Knoglenedbrydende tændstikker Tilfældigheder kan være vejen til succes, og det måtte den engelske apoteker John Walker også sande, da han en dag rørte rundt i en blanding af antimonsulfid, kaliumklorat, svovl og gummi. Han blev overrasket og på samme tid irriteret over, at stoffet klæbede til pinden, og han forsøgte derfor at gøre pinden ren ved at skrabe den mod gulvet. Pinden brød i brand. Han solgte mange af stængerne som han kaldte 'congreveske stikker', men glemte patentet. Det huskede til gengæld Samuel Jones, der var forretningsmand. Han kaldte produktet 'Lucifer', og medførte en heftig stigning i folks tobaksforbrug, men stikkerne var langt fra perfekte. De antændtes, ved at man trak dem gennem et stykke foldet sandpapir, og det resulterede ofte i, at hovedet gik af, og gnisterne fløj ud på tøj og tæpper. De var flere steder forbudt. Men de blev bedre. Lidt hvid fosfor gjorde underværker, men forårsagede også nedbrydning af knogler - hvilket medarbejderne på tændstikfabrikkerne fik at føle. Sikkerhedstændstikken blev opfundet i 1844 af den svenske kemiker Gustaf Pasch, og det førte til opbygning af en enorm svensk tændstikindustri, der i mange år var verdens største.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...