Ordet - ikke sværdet

Sorg, forfærdelse og vrede. Jeg har været igennem hele følelsesregisteret efter den grufulde og vanvittige massakre på uskyldige mennesker i Norge fredag 22. juli.

Rasmus Prehn

Rasmus Prehn

I disse dage er vi alle nordmænd. Vi sender medfølelse og føler solidaritet med det norske folk - ikke mindst med de mange pårørende, der har fået revet deres elskede væk af denne meningsløse tragedie. At der er tale om et politisk motiveret angreb på Socialdemokraternes norske partifælder i Arbejderpartiet, vækker ikke bare frygtelige minder om de grufulde mord på de svenske topsocialdemokrater Olof Palme 28. februar 1986 og Anna Lindh 10. september 2003. Det aktualiserer også den helt fundamentale debat om, hvorvidt svaret er endnu mere kontrol, overvågning og bevæbnede vagter - eller derimod en fornyet kamp for mere demokrati, engagement og deltagelse. Jeg deler opfattelse med Norges socialdemokratiske statsminister, Jens Stoltenberg, når han siger: "Når vort demokrati angribes, svarer vi igen med mere demokrati." De sidste ti års fokus på sikkerhedsvagter, security og overvågning har efter min mening ikke gjort os mere trygge. Terroristen finder altid sit offer, hvis han vil - om det så gælder uskyldige unge politiske idealister på en sommerlejr med lejrbål, guitar og politiske diskussioner. Selv i den værste politistat vil terror være muligt, ligesom en sådan stat er terror og undertrykkelse i sig selv. De seneste års stigmatisering af religiøse og etniske grupper i verden som værende mere skyldige i terror end alle andre har slet ikke hjulpet noget. Den form for dæmonisering skaber mere konflikt og nytteløst had. De mange journalister og såkaldte eksperter, der brugte timerne efter tragedien til at slå fast, at der efter al sandsynlighed var tale om fundamentalistiske muslimer, må virkelig have en dårlig smag i munden nu, hvor det viser sig, at gerningsmanden er en norsk, kristen nationalkonservativ. Hvis vi begår den fejl at tro, at svaret er af religiøs eller etnisk karakter, tager vi fejl. Svaret er derimod politisk og handler om at genrejse det demokratiske engagement. Bliver vi først bange, resignerer og opgiver det politiske engagement, er det de antidemokratiske kræfter, der vinder. Intolerance, overmenneskefilosofi og totalitarisme skal altid stoppes ved argumentets kraft, og det skal ske, længe inden det får lov at vokse sig så stort, at det fører død og ødelæggelse med sig. Alle vi, der nu føler sorgen knuge i vort bryst, har den kæmpe opgave at intensivere vort demokratiske engagement og tro på dialogens virkemidler. Vi har konkret til opgave at engagere endnu flere mennesker i det demokratiske arbejde. Som aktive i politiske partier og organisationer har vi til opgave at hverve nye aktive medlemmer, der kan overtage de demokratiske værdier og traditioner og igen give dem videre til mange flere. Skulle der sidde en enkelt læser, der endnu ikke er politisk aktiv, er min opforing klar: Engager dig nu, fyld demokratiet ud, bliv politisk aktiv! Som forældre har vi også til opgave at opdrage og engagere vore børn i den demokratiske tradition. Alt dette skal tragedien i Oslo og på Utøya anspore os til. Vi skal som vore demokratiske forfædre huske på, at det er ordet - ikke sværdet, der skal styre vores liv og fællesskab. Det skylder vi de mange døde og efterladte at huske på. Dagen efter tragedien mødtes jeg med andre nordjyder foran det norske konsulat i Aalborg. Det var en meget bevægende højtidelighed. Ikke mindst da vi havde lejlighed til at synge norske Nordahl Griegs smukke sang "Kringsatt av fjender". Sangen, som de fleste af os måske mest kender fra danske Kim Larsens udgave, siger det hele så tindrende klart og så endda på norsk: "… stans deres drift mot død, stans dem med ånd. Krig er forakt for liv, fred er å skape. Kast dine krefter inn, døden skal tape …" Og igen: "Skaper vi menneskeverd, skaper vi fred. Den som med høyre arm bærer en byrde, dyr og umistelig, kan ikke myrde." Min opfordring er derfor: Syng den for dig selv, for dine børn - syng den sammen med dem, du holder af. Nu gælder det: Ordet og ånden frem for sværdet. Demokratiet skal sejre.