Ordforklaring

I artiklen omtales ordet "must", hvilket er en tilstand som hanelefanter kommer i én gang om året fra de kommer i teenagealderen. En elefant i must kæmper mod andre hanelefanter om retten til at parre. Must varer som regel fra april til oktober/november. Der findes ikke nogen eksakt videnskabelig forklaring på, hvad must er, men når en elefant er i must, så løber det ned ad kinderne fra kirtler, urinen lugter anderledes og løber hele tiden, så bagbenene bliver helt kobberglinsende. En elefant i must mister ædelysten og det er ikke unormalt, at en hanelefant i must taber 5-800 kilo.