Musik

Ordkraftpris går til Allan Olsen

Allan Olsen får Ordkraftprisen 2013, når ord- og litteraturfestivalen Ordkraft åbner 18. april.

Allan Olsen får Ordkraftprisen 2013, når ord- og litteraturfestivalen Ordkraft åbner 18. april.

Sanger og sangskriver Allan Olsen får Ordkraft-prisen på 25.000 kr., overrakt, når ord- og litteraturfestivalen Ordkraft åbner 18. april i Kedelhallen på Kulturcenter Nordkraft i Aalborg.

Den Frederikshavn-fødte Allan Olsen, 56 år, får prisen for gennem sin lange karriere at have brugt det danske sprog på en underfundig, fornyende og poetisk måde. Og for i sine sange at fortælle om livet, sådan som det leves udenfor storbyernes og caféernes spotlight. For sin altid solidarisk skildring af hverdagen - i det andre med udpræget mangel på indføling kalder ”Udkants-Danmark” eller ”den rådne banan”.

Allan Olsen er aktuel med den anmelderroste CD ”Jøwt”, der indtil videre kun kan købes i Oles CD Bar i Frederikshavn eller hos Spar-købmænd nord for Limfjorden. Allan Olsens egen finurlige måde at sende en hilsen til resten af Danmark på.

Komiteen bag Ordkraft-prisen besluttede imidlertid, at Allan Olsen skulle have den længe inden ”Jøwt” var færdig. Så prisen tildeles ikke kun for denne ene plade, men for hele produktionen og de talrige koncerter, som Allan Olsen i en lang årrække har givet overalt i landet – lige fra de større og kendte scener til de ydmyge spillesteder, han netop nu gæster på den igangværende turné.

Prisen overrækkes af direktør Ernst Trillingsgaard fra Aalborg Kongres & Kultur Center, medlem af Ordkrafts bestyrelse, i forbindelse med kulturminister Marianne Jelveds åbning af festivalen 18. april kl. 14.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst