Ordkraftpris til Holst
Forfatteren Hanne-Vibeke Holst får Ordkraftprisen for sit omfattende forfatterskab
Opdateret kl. 13:55
AALBORG: Forfatteren Hanne-Vibeke Holst, 57 år, får overrakt Ordkraftprisen, når den årlige litteraturfestival på Nordkraft åbner 7. april næste år. Prisen er på 15.000 kr. og får følgeskab af et keramisk værk skabt af Peter Lange.
Hanne-Vibeke Holst får prisen for sit omfattende og markante forfatterskab, der dækker flere genrer: Romaner, noveller, essays, børnebøger, film- og tv-manuskripter, teaterstykker og faglitterære bøger.
- Hanne-Vibeke Holsts forfatterskab er båret både af lyst til at fortælle en god historie og et stort samfundsengagement. Hun blander sig og bruger mange forskellige kunstneriske udtryksformer. Hun er hele tiden på vej med nye fortællinger til glæde for sit store publikum, hedder det i bestyrelsens begrundelse for at give prisen til Hanne-Vibeke Holst.
Som også hæfter sig ved, at den flittige forfatter er på vej med en ny roman, som ventes at udkomme i løbet af 2017.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.