Ungdomsuddannelser

Ordning har været en blindgyde

Under overskriften "Dyrt og dårligt at droppe praktik" har Rasmus Prehn (R.P.) et debatindlæg 16.12., der kritiserer regeringens indsats på erhvervsuddannelsesområdet. R.P. tegner et misvisende billede af praktikområdet og foreslår, at der nu må sættes ind med en præmieringsordning, der kan sikre det fornødne antal praktikaftaler.

Det er velkendte forslag, der med begrænset og kortvarig succes har været prøvet før. I stedet for at trække gamle forslag op af skuffen er der behov for at trække vejret og tænke sig om - og der er behov for at få styr på realiteterne. Baggrunden for Folketingets ændringer i skolepraktikordningen var, at der var en massiv søgning til en række uddannelser, der ikke var noget godt tilbud til hverken de unge eller for virksomhederne. Det er godt, at skolepraktikordningen blev ændret. For nok gav skolepraktikken de unge en uddannelse, men for manges vedkommende var det ikke et fornuftigt afsæt til arbejdslivet i form af et relevant job. Det var reelt en blindgyde, og det er uheldigt at påstå at det skulle være fremmende for unges selvtillid at få afslag på afslag på jobansøgninger efter at gennemført et tre-fire-årigt uddannelsesforløb inden for uddannelsesområder, hvor jobmulighederne var meget begrænsede. På kort sigt blev skolepraktikeleverne belønnet for at fastholde skolepraktik på områder med dårlige beskæftigelsesperspektiver. Indtil 1. januar 2004 fik elever i skolepraktik samme ydelse som de lærlinge i en normal aftale fik i løn, og som skolepraktikelev fik man tilmed markant mere end andre uddannelsessøgende på SU. Skolerne tjente godt på skolepraktikordningen, og nogle virksomheder kunne i stedet for at være aktive uddannelsesvirksomheder "låne" elever i skolepraktikordningen. Alt i alt var der tale om et system, som indeholdt en række incitamenter, der gjorde det vanskeligt at forfølge det mål, de fleste ønsker - nemlig rigtige praktikpladser. De skæve incitamenter er der gjort op med i den aftale, som er indgået om skolepraktikordningen. Og det er positivt. Også fordi de første resultater er positive. Længere tids fald i antallet af nyindgåede aftaler er for første gang i årevis afløst af en stigning i antallet af praktikpladser, ligesom tilgangen til skolepraktikordningen er blevet reduceret med næsten 20 pct. allerede. Det er værd at glæde sig over. Man må gå ud fra, at eleverne på grundforløbene er informerede og vejledt om de ændringer, som blev meldt ud før sommerferien. Forhåbentlig har ingen af de elever, som er kommet i klemme, været uvidende om, hvad ændringerne indebærer. Men tydeligvis har vejledning og information om ændringerne ikke ramt alle. Det er derfor positivt, at der er taget initiativ til en særlig indsats på dette område. Erhvervsuddannelserne har mange andre tilbud, som kan vælges. På en række uddannelser er der mulighed for at komme i gang med en normal praktikuddannelse i en virksomhed. Herudover er der mulighed for at skifte spor til mere perspektivrige uddannelsesområder. I modsætning til den holdning, R.P. tilkendegiver, er der ikke tale om et "frit fald" for eleverne på de mest populære grundforløb. Dels har ændringerne været kendt i over et halvt år, og dels er der stadig mange andre tilbud i uddannelsessystemet, ligesom flere nye er kommet til. DI vil gerne have endnu flere rigtige praktikpladser. Det kræver intensiveret vejledning af de unge, så vi får en bredere søgning, men der er også behov for at fjerne - ikke genindføre - usunde incitamenter i uddannelsessystemet. For netop at styrke vejledningen medvirker DI Nordjylland sammen med dele af den nordjyske fagbevægelse til at samle samtlige nordjyske vejledere 6. april næste år, hvor vejlederne vil få mulighed for at få styrket kendskabet til industriens uddannelses- og jobmuligheder. Kurt Weis Christensen er formand for DI Nordjylland.