Orienteringsklub er tilbage i ligaen

Første start går til matchen i Rold, der sikrede Aalborg OK oprykning.
1. oktober 2016 08:30

Aalborg Orienteringsklub er tilbage i den bedste række efter oprykningsmatchen i Rold Mosskov.

Klubben har domineret 2. division nord i år med sikre sejre i alle matcher, og i oprykningsmatchen, hvor de to bedste fra 2. division mødte de to dårligste fra CowiLigaen, lykkedes det at hive andenpladsen hjem efter Horsens OK.

Dermed bytter Aalborg Orienteringsklub plads med Herning OK, der sidste år ekspederede Aalborg OK ned i 2. division.

Ved stævnet i Rold, som blev arrangeret af Rold Skov OK, fik Aalborg-løbere en række flotte resultater.

Morten Schou vandt herreseniorbanen, bane 1.

Jørgen Schnack vandt den yngre oldboysbane, bane 2, og Marko Birk Nielsen bandt juniorherrebanen, bane 3.

Blandt damerne vandt Mette Fosvald i sit debutløb damebane 7.

Med oprykningen løber Aalborg OK i CowiLigaen Nord næste år, hvor modstanderne er OK Pan fra Aarhus, Silkeborg OK og Horsens OK.

OK Pan er regerende Danmarksmestre.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...