Orienteringsløbere i medvind

Hvervekampagen har givet resultat

Gunnar Onghamar
Peter Arildsen har set 34 nye ansigter i OK Vendelboerne, som i morgen for sidste gang i denne ombæring inviterer interesserede til at lære lidt om orienteringssporten. Louise Nielsen er en af klubbens nyere medlemmer. foto: bent bach
Atletik 1. september 2006 06:00

HJØRRING/TORNBY: Tre lørdage i træk har orienteringsklubben OK Vendelboerne inviteret nysgerrige til at få en ide om, hvad orienteringsløb egentlig er for noget. For klubben med godt 100 medlemmer har der været tale om intet mindre end en invasion af interesserede. - Vi ved ikke, om det var på grund af solskin og 21 grader, en avisartikel eller de omdelte foldere, men til den tredje weekend kom der hele 34. Der var nogle gengangere fra de to foregående lørdage, men de fleste var med for første gang, fortæller Peter Arildsen fra OK Vendelboerne. I løbet af de tre lørdage, hvor der har været arrangeret løb i Tornby Klitplantage, har Peter Arildsen set omkring 45 nye ansigter. Han tror ikke, at samtlige 45 bliver bidt af orienteringssporten, men en del skal nok blive hængende. Især glæder det ham, at en tredjedel af de 34, der mødte op i lørdags, var juniorer, for flere yngre medlemmer vil trække klubbens gennemsnitsalder ned. Det sidste åbne arrangement finder sted i morgen, hvor interesserede har mulighed for at stifte bekendtskab med sporten.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...