Originaler frem i lyset i Stenild
Forfatteren Bjarne Nielsen Brovt lagde vejen forbi
STENILD: Over 60 lokalhistorisk interesserede og andre nysgerrige mødte frem i Stenild Forsamlingshus til foredraget med forfatter Bjarne Nielsen Brovst.
Aftenens vært var menighedsrådet for Rørbæk-Grynderup-Stenild.
De mange fremmødte oplevede en veloplagt Bjarne Nielsen Brovst, der indledte med at fortælle om sin opvækst i Vadum og Nørre Halne inklusiv skolegangen, hvor det tit blev bageste række og eftersidninger og benævnelsen ”Måske egnet”.
Tilhørerne fik også en fortælling om hans tid på Rude Strand Seniorhøjskole ved Odder som lærer og senere forstander.
Forfatteren er en god fortæller og har blik for de skæve personer, og videregav i Stenild også sine skrevne historier om blandt andre originalerne Bette Lambert, Alverdens Casper og Tordenkalven og her samarbejdet med Jørgen Pyndt TV2/nord om udsendelserne ”Originaler i Nordjylland”.
Foredraget i Stenild blev afrundet med en personlig fortælling om forfatterens forældre, som var meget forskellige.
Moderen var fra en fin familie - med kongeligt porcelæn og gode manerer. Hun læste bøger, hørte torsdagskoncert i radioen og tog på ture til København med teaterbesøg og middag på D’Angleterre tre gange om året. Hans far var fra den helt anden grøft med gaffel og ske og mad til tiden, en god middagslur og musik, der gerne var Holger fællessanger.
Det var alt i alt et livligt og positivt foredrag med megen latter og humor og medleven af tilhørerne i Stenild Forsamlingshus med forfatteren Bjarne Nielsen Brovst i centrum.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.