- Ork ja, det går fint

Alzheimers-patienten Jytte Sudergaard faldt og fik brud på skulderen, men demenssygdommen er der styr på, fortæller hendes mand

Alt er, som det var for et år siden, så der er ingen grund til at tage nye billeder, mener Erik Sudergaard, der nu som dengang støtter og hjælper Jytte med alt. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen.

Alt er, som det var for et år siden, så der er ingen grund til at tage nye billeder, mener Erik Sudergaard, der nu som dengang støtter og hjælper Jytte med alt. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen.

- Ork ja. Det går fint. Erik Sudergaard, 74 år, er tilsyneladende stadig et ukueligt energibundt. Og han har ret. Han har muligheden og kræfterne til at passe sin demenssyge kone, Jytte, så han svarer altid "ork ja" til at han klarer at passe hende derhjemme. Han har også ret i, at det går fint - i forhold til for et år siden, da NORDJYSKE første gang besøgte familien som led i en lille artikelserie om demens. Ikke væsentlige ændringer - Det går stille og roligt. Jeg, som går sammen med Jytte hver dag, oplever ikke væsentlige ændringer. Hun er efter min opfattelse stadig i den samme fase af sygdommen. Hendes sind har ikke ændret sig, forklarer Erik Sudergaard. Til gengæld har Jytte Sudergaard været uheldig og falde tre gange inden for det seneste år. I juli 2011 faldt hun så uheldigt, at hun fik brud på skulderen og måtte opereres. - Jytte sad i haven, mens jeg klippede hæk. Da hun på et tidspunkt rejste sig, tænkte jeg, at det var positivt, at hun ville gå en lille tur. Nogle minutter senere fandt jeg hende, siddende på jorden ved siden af havedøren, beretter Erik Sudergaard. Da var der brug for hjælp Det var på det tidspunkt, Erik Sudergaard måtte erkende, at der var brug for hjemmehjælp i hjemmet. - Jeg var bange for at komme til at tage for hårdt eller forkert fat, så hun fik hjælp til at blive vasket og få tøj på, forklarer Erik Sudergaard. Det var i den forbindelse, at Erik Sudergaard blev bekræftet i, at han og hustruen skal klare sig selv så længe som muligt. To dage om ugen er Jytte Sudergaard i aflastning på Rosengården i Sæby. Badminton og cykelture - Så jeg kan stadig komme af sted og spille badminton og få lavet andre ting. Lige nu skal jeg til og vaske bilen, fortæller Erik Sudergaard, der også glæder sig over sine daglige lange cykelture. De ture giver energi. Men Jytte skal stadig have hjælp til ALT. Tidligere kunne hun finde på at gå hjemmefra. Det gør hun ikke mere. Hun er blevet nervøs for at gå og risikere at falde igen. Det hele er glemt i morgen Om hendes hukommelse siger Erik Sudergaard: - Hun er kvik i opfattelsen. Man skal ikke sige noget, man ikke vil høre igen. Men i morgen er det glemt og væk af erindringen. - Til gengæld kunne hun alle julesangene udenad. Vi andre måtte jo støtte os til en sangbog. Fællessang på Charlie eller giro 413 vækker også erindringen. - Så kan jeg se, at hun sidder og slår takten med foden, slutter Erik Sudergaard i den optimistiske tone.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.