Naturkatastrofer

Orkan lukkede for jagtsæsonen

Hjortevildtet mærkede stormvarslet og søgte til tæt og lavere bevoksning

En jagtsæson løber ud – efter stormende finale og kaos i skovene. Ræven er tilbage, endda med regulering igen i februar. Kronvildtsæsonen ligeså måneden ud, men stort set er landjægerne færdige. Flertallet stopper fra 16. januar. Og for mange lukkede orkanen det hele den lørdag, da både huse og natur led skade, skove blev raseret og fladland oversvømmet. Vi kunne ikke mere og var vel også mætte. I hvert fald tilfredse med alt det, vi oplever fra 1. september til ind i det nye år. For mange slutter jagterne med riffeldage - af gode grunde, hvor det handler om kronvildt, men også, når det gælder råvildt. Selskaberne bliver mindre, driverne færre, og den stille jagt til slut er en passende finale. Nok hænger vi ikke mere "bøssen på knage" og vender ryggen til jagtterrænet, men fælles for et flertal er, at tanken nu gælder maj og bukkejagt. Mere mætte er vi ikke, og glæden ved fire årstider er, at vi altid ser frem til den næste. Fra stort set alle skove hører vi om god tilstand for vildtet også efter orkan og storm. Hjortevildtet flytter sig, når det trækker op, og det virker, som om et indre ur sætter både krondyr og råvildt i bevægelse fra højskov før storm. Dræbte dyr findes ikke, for tilsyneladende søger især hjortevildtet automatisk mod tætte og yngre bevoksninger, som holder. Afslappede rådyr Hvor nordjyske skovjagter blev gennemført f.eks. 15. januar, så man da også vildt som normalt. Måske i ny områder, men stadig på terrænet. Og under forsigtig trykjagt kunne vi iagttage f.eks. de erfarne råer dreje med ørerne, lokalisere driverne selv på lang afstand - og pist var de væk. Uden synlig flugt. De ved, hvor vi er, i hvert fald i stille vejr, og rådyrenes stadige fremgang baserer sig på bl.a. denne evne til at undvige. Råvildtet har uden vanskeligheder modstået det ekstra antal jagter, som følger af jagtlejens størrelse og dermed antallet af betalende, som skal have noget ud af indsatsen. Indtil weekenden var ikke indløbet flere meldinger om de overraskende bukkefejninger ved vintertid, men vi modtager fortsat henvendelser på adressen bertel.bavngaard@tdcadsl.dk Det lader til, at flertallet af jægere efter iagttagelsen mener, fænomenet med frisk fejning i januar hidrører fra unge bukke, som, ganske vist undtagelsesvis, kan bære basten til jul. Med andre ord tæt på det tidspunkt, da førsteårsopsatsen falder af. Vi vender tilbage til emnet, hvis andre formodninger begrundes. Snepper til det sidste Også sneppejagten sluttede 15. januar efter vor første sæson med jagt i januar. Fuglene var i skoven til det sidste og er det vel fortsat. Flere og flere hælder til den anskuelse, at sneppen som omtalt har lært, at Danmark er mildt nok til overvintring. Hvorfor så fortsætte til De britiske Øer eller Bretagne? Prøv for øvrigt, uden bøsse, at iagttage, om de stedlige vinterfugle trækker i skumringen. I Skotland og Irland oplever man dette selv i januar, ja man kan endog høre hanner "knorte og piste", skønt vi er langt fra ynglesæsonen. Måske er det som med de svenske urfugle, vi hører spille under elgjagt i november. Eller forudsætter det tidlige forårshumør hos sneppehannen, at lokaliteten normalt har ynglepar?