Orkester i de hellige haller
Englands nationalorkester prøver kræfter med Musikkens Hus
AALBORG: Storbritanniens nationalorkester Royal Philharmonic Orchestra kommer til Aalborg og giver koncert 7. april i forbindelse med åbningen af Musikkens Hus.
Den officielle åbning af Musikkens Hus byder på 13 dage med ikke færre end 30 koncerter fordelt på husets fire scener. Og der bliver noget for enhver smag – lige fra jazz- og popikonet Jamie Cullum til lokale bigbands og kor.
Men åbningsprogrammet rummer altså også den helt store symfoniske satsning – nemlig Royal Philharmonic Orchestra fra London.
Det verdensberømte orkester sætter den verdensberømte tyske violinist Arabelle Steinbacher stævne i Aalborg under ledelse af den schweiziske dirigent Charles Dutoit.
Koncerten 7. april byder på Dvoraks Violinkoncert og Dmitri Shostakovich Symfoni nr. 10.
Billetter til koncerten kan købes på www.musikkenshus.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.