Orkidéer ødelagt ved brand

ODENSE:3000 kvadratmeter drivhus tog skade, da der søndag formiddag udbrød brand i Gartneriet Ellelund i Langeskov på Fyn. Branden opstod formentlig i en elinstallation, oplyser Fyns Politi. Ingen mennesker kom til skade, men til gengæld brændte et stort antal orkidéer, som gartneriet dyrkede i de to ramte drivhuse. /ritzau/