EMNER

Orskov udvider staben

FREDERIKSHAVN:Orskov Yard ansætter yderligere 25 timelønnede. Det hænger sammen med, at værftet har fået opgaven med toltalrenovering af Rohde Nielsens 80 meter lange sandpumper "Thor R", der sank efter en kollision ud for Esbjerg i september. Sandpumperen lå en måned på havets bund, inden det kunne hæves. Samtidig har værftet sikret sig en helt ny kunde, det skoske rederi Orkney and Shetland Ferries Lmt., der i de første tre måneder af 2005 sender fire færger til Frederikshavn til eftersyn og vedligehold. Årets første måneder er i forvejen reparationsværftets travleste. Otte store færger fra Color Line, DFDS, Scandlines, Mols Linien og norske Fjordline har i meldt deres ankomst indenfor de kommende to-tre måneder. Netop i dag udløb den seks ugers arbejdsfordeling som på grund af arbejdsmangel blev indledt af værftets 126 timelønnede i sidste måned. Kontraktansættelserne af yderligere 25 svejsere, skibsbyggere, rørlæggere og maskinarbejdere gælder fra 3. januar og foreløbig for otte uger.