Orup er ”faktiskt” på vej tilbage

Orup - er ef­ter­hån­den oppe på at have solgt over én mil­li­on ek­sem­pla­rer af sine syv stu­die-cd’er og to op­sam­lings­al­bum.
Musik 29. marts 2007 06:00

CD POP Orup: ”Faktiskt” # # # # ¤ ¤ ”Du borde skärpa dej och skaffa dej en annen vän. Du har så snygga kläder och en fin frisyr, et vansinnigt vackert hem - men du har dålig smak när det gäller män”. Underforstået: Slå du dig hellere sammen med mig! Så er det sagt. Eller rettere sunget af den ikke altid lige almindelige svenske popsanger og sangskriver Orup (Tomas Eriksson), som er ude med 11 nye sange i eget navn for første gang i næsten syv år efter ”Elva hjärtan”. Kendt for blandt andre den kække discobanker ”Unga hjärtan”. At han har holdt en ganske alvorlig pause (åbenbart først og fremmest for at hellige sig tilværelsen som far til to små børn) kan godt høres på ”Faktiskt”, som virker en anelse hulter-til-bulter-agtig med flere popsange i kendt tjep Orup-stil, men også et par forsøg i en lidt hårdere og mere rockpræget stil. Først til at lægge sig behageligt til rette i øregangen er endnu et vellykket forsøg i discogenren, ”Sjung halleluja (och prisa Gud)” om at have vundet hjertet hos en kvinde, som ellers aldrig har mødt kærlighed, fulgt af den meget smukke ”Någon måsta gå” om at bo sammen, men leve hver for sig. Og netop disse to tekster giver egentlig et meget godt billede af Orup anno 2007 som en lidt dybere og noget mere tænksom (og indimellem ikke så lidt smertelig) poppoet, som i tilsyneladende uskyldige rammer sætter fingeren nogle af de steder, hvor de gør ondt. Også hos ham selv. Tydeligst og skarpest i den - må man tro - selvbiografiske ”Indiedronning” om at møde en kvinde, som synes, at han er for gammel og for folkelig; hun har hans første album (udsendt for 20 år siden!), og så kommer hun sammen med en bassist fra et band, som Orup aldrig har hørt om. Tal lige om lavmælt midtvejskrise! Sammenlignet med flere af Orups tidligere cd’er - specielt mesterværket ”Stockholm & andra ställan” fra 1992 - er man lidt hurtigere færdig med ”Faktiskt”. Samtidig med at man har nydt det meste af rejsen igennem den. Såmænd et jævnt udmærket bud på en popskrædder på vej op i omdrejninger igen. Ove Nørhave ove.noerhave@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk: [ Orup: ”Faktiskt” Roxy Recordings

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...